Høring om vindmøllers påvirkning af lokalsamfund – anden del

[ULØ] Udvalget for Landdistrikter og Øer afholder en høring om vindmøllers påvirkning af lokalsamfund m.m. Høringen afholdes tirsdag den 6. november 2012 kl. 9.30-11.00 i vær. 2-133 på Christiansborg. Formålet med høringen er at få belyst, hvordan opsætningen af vindmøller påvirker lokalsamfundene i landdistrikterne.

Udvalget har inviteret følgende personer til at deltage i høringen:
– Søren Hermansen, direktør, Samsø Energiakademi, og formand for Visionsgruppen for landdistrikterne
– Mogens Pedersen, direktør, Ringkøbing-Skjern Kommune
– Jesper Balslev, formand og anpartshaver, Ærø Vind 1 og Ærø Vind 4

Direktør Søren Hermansen giver indledningsvis et oplæg, hvorefter der åbnes for spørgsmål fra udvalget til ham. Der vil tillige være spørgsmål til og kommentarer fra direktør Mogens Pedersen og Jesper Balslev om erfaringer fra hhv. Ringkøbing-Skjern Kommune og Ærø.

Udvalget for Landdistrikter og Øer inviterer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, Miljøudvalget og Kommunaludvalget til at deltage i høringen.

Høringen udgør anden del af en samlet høring om vindmøllers påvirkning af lokalsamfund. Den første del af høringen blev afholdt den 9. oktober 2012. Videoen fra denne del af høringen kan ses på Folketingets hjemmeside på www.ft.dk/webtv

Tilmelding senest 5. nov. kl. 12 til Jørgen Nielsen, udvalgssekretær, tlf. 3337 5528, mail: Jorgen.Nielsen@ft.dk 

Høringen bliver udsendt på Folketingets tv-kanal

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.