Gode takter i regeringens vækstplan

[Vækstplan – LDF] Denne uges helt store tema blev regeringens nye vækstplan, Vækstplan DK – stærkere virksomheder, flere job. Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard, giver her en vurdering af de enkelte tiltag, der er direkte møntet på landdistrikter og yderområder.

400 mio. kr. til nedrivningspuljen i 2014 og 2015
Landdistrikternes Fællesråd har kæmpet for genindførelse af nedrivningspuljen, lige siden den stoppede i 2011. Nu kommer puljen så i igen og denne gang til fordel for faldefærdige huse i alle kommuner. Landdistrikternes Fællesråd er begejstrede for genindførelsen af nedrivningspuljen. Det er godt, at man kan fortsætte indsatsen med at få bolig-ligene væk fra det åbne land og i landsbyerne.

Vi så, hvor stor effekt den forrige nedrivningspulje havde, og det kan nu fortsætte og dét endda med større volumen end tidligere. Nedrivningspuljen er et rigtig godt redskab til at fjerne de ”rådne tænder”, som holder mange landsbyer i en gidselsituation. Mange landsbyer vil opleve en opblomstring, når de får fjernet de faldefærdige bygninger, som ofte vender ud mod hovedvejen og dermed er en del af landsbyernes ansigt udadtil.

For at komme de tomme huse på landet til livs har regeringen desuden fremsat et lovforslag, der skal gøre det nemmere for kommunen at give tilladelse til, at helårsboliger kan bruges som fritidsboliger eller som second homes. Landdistrikternes Fællesråd er positive over for forslaget, og vi har selv været fortalere for ideen i længere tid. Vi tror, det vil have en positiv effekt for de landsbyer, der står med mange tomme huse, som er svære at sælge til permanente tilflyttere. I mange tilfælde kan der være tale om huse, som ligger i kystlandsbyer eller andre naturskønne omgivelser. Vi tror på, at hvis de må bruges som fritidshuse, vil der være langt større basis for privat opkøb og restaurering af husene.

60 mio. kr. til bedre bredbånd på Bornholm samlet set i 2014 og 2015
Landdistrikternes Fællesråd har de sidste par år kæmpet for at trænge igennem med budskabet om, at højhastighedsinternet ikke når ud til alle dele af landet, hvis det udelukkende skal ske på markedsvilkår. Det er derfor godt nyt, at der nu gøres op med den rene markedsmodel, og at staten går ind og støtter et område, hvor markedskræfterne svigter. Det bør efterfølgende bane vej for tilsvarende midler andre steder i landet.

220 mio. kr. årligt til forøgelse af fradraget for hotelmoms fra 50 til 75 pct.
I lande som Sverige og Tyskland kan virksomheder og forretningsrejsende fra ind- og udland, der booker hotelovernatninger, trække hele momsen fra. Det kan man ikke i Danmark. Her kan danske og udenlandske virksomheder kun trække 50 procent fra, og det får flere virksomheder til at holde konferencer og kongresser i udlandet. Momsen betyder dårligere international konkurrenceevne og vigende indtægter for de danske hoteller. Reglen gælder også for de danske kroer og bed and breakfast, hvoraf rigtig mange ligger i landdistrikterne. Og over halvdelen af overnatningerne fra virksomheder og forretningsrejsende ligger i provinsen.

Præcis hvor stor en effekt forøgelsen af fratrækningsprocenten fra 50 til 75 vil kunne få, er vanskeligt at vurdere, men det er vigtigt skridt i den rigtige retning. På Folkemødet på Bornholm var hotelmomsen også et af de temaer, som borgere og private var kommet for at diskutere med Udvalget for Landdistrikter og Øer. Der er ingen tvivl om, at hotelmomsen har stor betydning for overnatningsstederne.

Turisme er Danmarks femte største eksporterhverv med en omsætning for 76,4 mia. kr. årligt. Ud af regeringens otte vækstteams er turisme en af dem, og for landdistrikter og yderområder er der gode perspektiver i, at regeringen giver turismen forbedrede økonomiske rammevilkår.

Der fremrykkes investeringer vedr. Femern Bælt for godt 1. mia. kr. til 2013-2014
Femern Bælt forbindelsen forventes at puste nyt liv i Lolland-Falster. Det er der også brug for, for udfordringerne med fraflytning og tomme huse er til at få øje på i området. Fremrykningen af milliardinvesteringen betyder jobskabelse her og nu, og det kan være med til at bremse en negativ spiral i tide.

På Lolland-Falster arbejdes der hårdt for, at de lokale virksomheder skal få så stort et afkast ud af anlægsfasen som muligt, men også for at man finder nogle vedvarende løsninger til at udnytte de nye muligheder. Femern Bælt vil ikke bare åbne Lolland-Falster op for de store nordtyske byer, Kiel, Lübeck og Rostock, det åbner også op for nye regionale udviklingsperspektiver.

Femern Bælt er uden sammenligning den største infrastrukturinvestering i et yderområde i DK i nyere tid, og det er vigtigt, at vi også ser investeringer af den størrelsesorden i yderområderne.

750 mio. kr. årligt til annullering af kørselsafgift på lastbiler
Som vi tidligere har skrevet, er vi meget tilfredse med, at kørselsafgiften blev fjernet. Den blev spået at ville koste op mod 1000 arbejdspladser og 1 mia. kr. i tabte eksportindtægter, hvilket ville gå særlig hårdt ud over virksomhederne i yderområder. Krisen har kostet mange job, og det er gået ekstra hårdt ud over yderområderne. Transportafgiften ville have forværret denne situation.

1,8 mia. kr. til lavere afgifter på energi, spildevand og emballage
Regeringen vil ifølge planen dreje ind på en mere balanceret vej, hvor Danmark fortsat er et grønt og energieffektivt foregangsland, men hvor virksomhedernes energiomkostninger også skal understøtte en konkurrencedygtig produktion.

Der ligger mange af de energiintensive industri og produktions- virksomheder i landdistrikter og yderområder, men med høje afgifter på energiområdet, som f.eks. CO2-afgiften, risikerer man, at virksomhederne flytter deres produktion til andre lande. Dermed er der ikke opnået den store miljømæssige gevinst set i et lidt større perspektiv – til gengæld er der mistet produktionsarbejdspladser i landdistrikter og yderområder.

Vi mener, det er den rigtige vej at gå, at regeringen lemper lidt på de grønne afgifter, så man stadig har høje ambitioner på det grønne område, men at der også tages hensyn til den beskæftigelsesmæssige side af sagen.

200 mio. kr. til kystbeskyttelse samlet set i 2014 og 2015
Vi roser forslaget og håber på, at pengene ikke blot er en videreførelse af den kystbeskyttelse, der de seneste år er sket i en samfinansieret model med kystkommunerne især på vestkysten.

Vi håber, at der også er penge til at uddybe indsejlingsforhold til flere havne bl.a. på vestkysten, som er det vigtigste for havnene, når det gælder om at tiltrække nye skibe og skabe flere tiltag og dermed flere arbejdspladser på havne-områderne. Der er ingen tvivl om, at havnene er mulige vækstmotorer for udviklingen også i landets yderområder.

BoligJobordningen i 2013 og 2014
Udover det, der er direkte rettet mod landdistrikterne, rummer vækstplanen tiltag, som gælder i hele landet. Det gælder f.eks. BoligJobordningen, som regeringen ønsker at genindføre i 2013-2014. Ordningen giver fradrag til vedligeholdelse og istandsættelse af boligen. I ordningens første periode, 2011 og 2012, havde den stor effekt på beskæftigelsen i små og mellemstore håndværks- og servicevirksomheder, som der også er rigtig mange af i landdistrikter og yderområder.

Det ville være en ekstra gevinst, hvis BoligJobordningen også kunne omfatte fritids- og sommerhuse for dermed give arbejde til håndværkere i yderområder, hvor sommerhusene typisk ligger. Det vil give job til de lokale og samtidig forbedre sommerhusene og dermed være en gevinst i forhold til turismen.

Samlet vurdering
Samlet set er det en rigtig god plan med mange spændende elementer. Flere af tiltagene er ting, som vi i Landdistrikternes Fællesråd har haft fokus på og kæmpet for i flere år. Nu skal tingene igennem politisk og derefter føres ud i virkeligheden, og så må vi se, hvad effekten bliver. Planen vender ikke udviklingen i landdistrikterne alene, men vi tror den vil få positiv betydning i kampen om at få skabt forbedrede rammevilkår for landdistrikterne.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.