Gode bredbåndsforbindelser er afgørende for unge tilflyttere

[P4 Sjælland] – Børnefamilier, der overvejer at flytte på landet, vil have akkurat de samme lynhurtige forbindelser, som man har i byen. Og ejendomsmæglerne er jo ude og tale om huse, der er usælgelige, hvis ikke der er bredbåndsforbindelse, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd til P4 Sjælland.

Rigtig mange landsbyer og yderområder gør et kæmpe stykke arbejde for at tiltrække tilflyttere, men de risikerer at blive fravalgt, hvis der ikke er mulighed for ordentlig internetforbndelse. Det forhold bliver ofte bekræftet af landets ejendomsmæglere, og en af dem er Jørgen Danielsen.

– Det er begyndt at fylde temmelig meget, specielt når vi kommer lidt ud på landet, siger Home-ejendomsmægler Jørgen Danielsen til P4 Sjælland.

At bredbånd og bosætning hænger sammen bekræftes også i en undersøgelse, som Userneeds tidligere har lavet for Dansk Energi. Undersøgelsen viste, at 30 procent af danskerne ville lade en hushandel falde, hvis der ikke var mulighed for ordentligt internet.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.