God debat på Landsbyernes Dag

Landsbyernes Dag 17. marts 2012 i Thyregod. Se flere billeder fra dagen i bunden af siden.

Landsbyernes Dag 17. marts 2012 i Thyregod. Se flere billeder fra dagen i bunden af siden.

[LDF] Der blev netværket, skabt nye kontakter og diskuteret på livet løs, da der blev holdt landsbyernes Dag i Thyregod den 17. marts 2012.

I år satte vi fokus på bredbånd og hurtig internets betydning for bosætning  og erhverv på landet, og det trak privatpersoner og borgerforeningsrepræsentanter til fra hele landet. Længst væk fra kom folk fra Bornholm, mens der var flere fra Nordjylland, Sjælland, Østjylland, Sydjylland, landets største landdistriktskommune Ringkøbing-Skjern osv.

Kombinationen af politikere, erfaringspersoner og faglige indlægsholdere var meget velegnet til at få diskuteret nogle de rammevilkår, der har afgørende betydning for livet og udviklingen i landdistrikterne.

Landsbyernes Dag var besøgt af hele tre landspolitikere, Trine Bramsen (S), IT- og Medieordfører, Bjarne Laustsen (S), medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer og Annette Vilhelmsen (SF), medlem af udvalget for Landdistrikter og Øer.

Fokus på Landsbyernes Dag
Medierne har haft fokus på Landsbyernes Dag i år. Der er skrevet en del artikler, og der har været TV- og radioindslag før og efter arrangementet. TV Syd filmede fra selve arrangementet (se indslag i bunden). Den megen medieopmærksomhed vidner om, at det er et vigtigt tema.  Og som lovet på dagen tager vi temaet bredbånd og hurtigt internet med videre, når vi holder Landdistrikternes Dag i Folketinget, og det bliver også en af de ting, vi vil diskutere med politikerne til folkemødet på Bornholm.

Tak til de deltagende politikere og indlægsholdere, der var med til at løfte dagen og give den ekstra kvalitet. Tak til deltagerne for bidragene til den gode debat!

Anbefalinger fra Landsbyernes Dag
Vi har samlet pointerne og konklussionerne fra dagen, og de munder ud i en række  anbefalinger til politikerne, som vi sender ud i næste uge.

Se indslag fra TV Syd her

Billeder fra dagen

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til God debat på Landsbyernes Dag

  1. Pingback: nyhedsmail 23. marts 2012 | Udviklingsråd - HHST

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *