Fremtidens aktionsgrupper mødes i Skærbæk i weekenden

[MBBL] I denne weekend mødes over 150 græsrødder fra hele landet til årsmøde for lokale aktionsgrupper. Her skal de sammen med ministeren, embedsmænd og forskere diskutere fremtiden for de aktionsgrupper, der årligt fordeler mere end 130 mio. kroner til vækst og udvikling landdistrikter og fiskeriområder.

Det er selve fremtiden for landdistrikterne, der er på programmet, når de lokale aktionsgrupper holder årsmøde i Skærbæk fredag og lørdag. Her er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vært for et møde, hvor bestyrelsesmedlemmer, ildsjæle og formænd sammen skal diskutere, hvordan udviklingen i de små lokalsamfund kan gribes an i årene fremad. De EU-programmer, som ligger til grund for aktionsgruppernes arbejde, skal nemlig relanceres til næste år, og det giver aktionsgrupperne mulighed for at præge fremtiden.

Find programmet og læs mere på ministeriets hjemmeside.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.