Fire sydfynske borgmestre laver “Sydfyn Style”

[BT] Der findes mange måder at reklamere for sit område på. Fire udkantsborgmestre viser vejen på youtube. Til tonerne af »Gangnam Style« rapper og danser de fire borgmestre fra Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø efter bedste evne, mens de priser kvaliteterne ved »det kreative Sydfyn«. Lige nu ligger videoen på forsiden af youtube, og den er allerede blevet set 37.356 gange.

Klik på billedet for at se filmen

– Vi er jo et udkantsområde med de problemer, det medfører.
Der er behov for at tage utraditionelle midler i brug for at skabe
opmærksomhed omkring Sydfyn, og hvis videoen kan gøre det,
er det en god og billig måde at gøre det på, siger Karsten Landro,
borgmester på Ærø til BT.dk.

Hopper ud af hængslerne
Videoen har titlen Fremsyn + Udsyn = Sydfyn. Den er henvendt
til kreative iværksættere, som man gerne vil tiltrække på Sydfyn.
Samtidig skal videoen give et andet billede af de sydfynske borgmestre.

– Vi borgmestre kan engang i mellem virke lidt stive og kedelige
og meget alvorlige. Med videoen prøver vi at træde ud af vores
vante roller og vise en anden side af os, siger Karsten Landro.

Man må sige, at videoen til fulde lever op til ambitionen. Videoen
er lavet i forbindelse med afslutningen på en konference for
iværksættere på Sydfyn.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.