Finanslovsaftale 2014 – hvor er landdistrikter og yderområder?

Tirsdag den 26. februar blev Finansloven for 2014 indgået mellem Regeringen og V og K. Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard spørger, hvor landdistrikterne og yderområderne blev af i aftalen.

– Det er generelt positivt med fremrykkede forbedrede økonomiske rammevilkår for virksomheder (Vækstplanen), herunder visse forbedringer for små og mellemstore virksomheder, så der kan skabes bedre konkurrenceevne, flere investeringer og flere arbejdspladser i Danmark, udtaler Steffen Damsgaard og fortsætter:

– Det er også positivt med et stort løft af ældreplejen, for de ældre er en stigende befolkningsgruppe især i land- og yderkommuner.

Men hvor er de tiltag i Finanslovaftalen, der specifikt gavner bosætningen og
erhvervsudviklingen i landdistrikter og yderområder?, spørger Steffen
Damsgaard:

– Der savnes målrettede tiltag for landdistrikter og yderområder. Det kunne f.eks. være fiberbredbånd til alle, mindre centralisering af offentlig service og offentlige arbejdspladser, bedre kollektiv trafik i yderområder, bedre finansieringsmuligheder i yderområder, forbedrede rammevilkår for erhverv der beskæftigelsesmæssig fylder meget i landdistrikterne (fødevarer/landbrug, turisme, energi og produktion generelt). Det kunne have givet landdistrikter og yderområder et tiltrængt løft, udtaler Steffen Damsgaard og fortsætter:

– Landdistrikter og yderområder har et stort uudnyttet potentiale til at skabe udvikling og vækst i hele samfundet og dermed bidrage til forøgelsen af den fælles ”samfunds-lagkage”, men det kræver forbedrede rammevilkår for erhverv, beskæftigelse og bosætning.

Formanden har heftet sig ved andre elementer.

 – Den Danske Naturfond vil give mere natur og være med til at indfri de nationale mål og internationale forpligtelser, men det giver i sig selv ikke ret mange flere beskæftigede i landdistrikter og yderområder, slet ikke i forhold til de beløb, der ventes investeret! Forhåbentlig kan implementeringen af anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen forbedre fødevare/landbrugserhvervets rammevilkår.

Muligvis positive elementer
Steffen Damsgaard betoner desuden, at det skal undersøges nærmere, hvad konsekvenserne er af nedenstående formulering af Finansloven – ‘Rebudgettering af landdistriktsmidler’.

– Er der tale om en reel stigning i beløbet? Vil det gavne landbrugs- og fødevareerhvervet? Vil det sikre flere LAG-midler i 2014-2015 end de seneste år til at skabe flere lokale arbejdspladser og bedre lokale levevilkår? Hvis der er tale om reelle stigninger, og hvis fordelingen tilgodeser LAG-programmet, så er det meget positivt, udtaler han.

“Rebudgettering af landdistriktsmidler”
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om, at der fastsættes rammer for landdistriktsprogrammet på 1.140 mio. kr. i 2014 og 1.310 mio. kr. i 2015. Rammerne udmøntes ved en negativ budgetregulering på § 35 på 100 mio. kr. i 2014 og 100 mio. kr. i 2015. Dette afspejler primært ændrede forudsætninger i forhold til finanslovsforslaget for 2014 som følge af de nye EU-bestemmelser, herunder nye satser for EUmedfinansiering.

Budgetreguleringen øger råderummet under delloftet for driftsudgifter med tilsvarende beløb. Rammerne giver mulighed for at fortsætte natur- og miljøindsatser samt økologiindsatser på det nuværende niveau forudsat med Grøn Vækst og den økologiske arealmålsætning. Derudover vil rammen give mulighed for indsatser vedrørende vækst og konkurrenceevne i landbrugserhvervet samt indsatser vedr. generel landdistriktsudvikling.

I forlængelse af aftalen om finansloven for 2014 drøfter aftaleparterne indholdet af de konkrete indsatser under landdistriktsprogrammet for 2014 og 2015.

Læs hele Finanslovsaftalen.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.