Fibernet: Region og kommune sender opråb til Christiansborg

[Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune] Danskerne skal hverken være 95 eller 99, men 100 procent dækket med fiberbredbånd. Og det er en samfundsopgave at få alle med, skriver regionsrådsformand Bent Hansen og Ringkøbing-Skjerns borgmester Iver Enevoldsen i et brev til ministre og folketingsmedlemmer.

Bredbånd til alle
Lynhurtige bredbåndsforbindelser skal ikke længere kun være for de heldige. Det enorme potentiale for effektiviseringer, vækst og velfærd, som digitaliseringen rummer, kan nemlig kun udløses, hvis det digitale netværk er tilgængeligt for alle i Danmark. Derfor er det vores fælles samfundsopgave at sikre alle interesserede adgang til det digitale net – på linje med adgangen til strøm og vand. Og det haster.

Det er hovedbudskabet i det brev, som regionsrådsformand Bent Hansen fra Region Midtjylland og borgmester Iver Enevoldsen fra Ringkøbing-Skjern Kommune netop har sendt til en række ministre med Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass-Larsen i spidsen samt til medlemmerne af relevante udvalg i Folketinget.

Brevet er skrevet oven på en konference om fibernet, som Region Midt og Ringkøbing Skjern Kommune holdt i fællesskab den 28. august 2013.  

Læs brevet her

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.