Få plads i det første europæiske landdistriktsparlament

Den 13. november 2013 holdes Europas første fælles landdistriktsparlament. Det foregår i Bruxelles og er en manifestation og mobilisering af Europas landdistrikter, lige i centrum af magten i Europa. Mødet skal bringe græsrødder på landdistriktsområdet sammen for at påvirke politisk, men også for at udveksle erfaringer fra hele Europa.

Søg allerede nu – kun plads til 150 deltagere
Fra den 15. august 2013 kan organisationer, der repræsenterer landdistrikterne i Europa og folk med ekspertviden om emnet ansøge om at deltage i Europas første fælles landdistriktsparlament. 

Interesserede kan gå ind på arrangørernes hjemmeside og udfylde ansøgningen. Vent ikke med at gøre det, for deltagelse er begrænset til 150 mennesker, og så snart målet om bred repræsentation og geografisk balance er opfyldt, vil der blive lukket af for ansøgere.

Organisationen ‘Hele Norden til at leve’, som Landdistrikternes Fællesråd er en del af, er blandt ​arrangørerne af det europæiske landdistriktsparlament. Læs mere på den officielle hjemmeside: European Rural Parliament

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.