Energiforliget gavner udviklingen i landdistrikterne

[LDF] ”Der foreligger nu et energiforlig, som på nogle områder er meget positivt nyt for bosætningen og erhvervsudviklingen i landdistrikter og yderområder”, udtaler formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.

Først og fremmest er det positivt, at der nu er skabt et godt økonomisk fundament for produktion af biogas, i form af større elproduktionstilskud ved kraftvarmeproduktion. Som vedvarende energi har biogassen i øvrigt mange fordele.

40-50 nye store biogasanlæg
Med det nye forlig skal der efter planen etableres 40-50 nye store fællesbiogasanlæg i Danmark, hvilket er store anlægsopgaver og efterfølgende vedvarende arbejdspladser rundt om i landdistrikterne.

Dertil kan man håbe, at det forhøjede elproduktionstilskud (fra 79 øre til 105-115 øre) til kraftvarme produceret på biogas, vil gøre det rentabelt for mange naturgasfyrede fjernvarmeværker kaldet ”barmarksværker” at erstatte den dyre naturgas med mere rentabel biogas.

Derved er håbet, at i hvert fald en del af barmarksværkerne direkte kan skifte til biogas og reducere den ekstremt høje varmeudgift, som stavnsbinder folk og gør huse usælgelige i nogle områder med naturgasfyrede barmarksværker.

Mindre lugtgene og miljømæssige gevinster
Udbygningen af fællesbiogasanlæg vil være med til at reducere lugtgenerne ved udbringningen af gyllen i foråret, og forhåbentlig vil befolkningen i landdistrikterne se frem til etableringen af biogasanlæggene, da anlæggene ikke er forbundet med lugtgener, som de allerførste biogasanlæg.

Der er også miljømæssige gevinster ved biogas, idet bioforgasset gylle bliver mere tilgængelig for planterne og bedre for miljøet. Dertil vil bioforgasningen af gyllen være med til, at landmændene kan optimere produktionen og næringsstoftilførslen til planterne, og endelig vil det i nogle tilfælde gøre den bureaukratiske
miljøgodkendelsesproces af udvidelser af landbrug mere smidig og håndterbar.

Udbygning af vindenergi
Energiforliget indeholder også en udbygning af vindenergi i form af basis for 1800 MW nye vindmøller på land og 1500 MW nye kystnære møller og havvindmøller. Tilskuddet forventes i forligskredsen at sikre rentabilitet i el-produktionen og dermed opstilling af nye vindmøller.

Produktionen af vindmøllerne og underleverandørerne ligger mange steder i landdistrikter og yderområder, så det får en betydning for arbejdspladserne, om end målsætningen omkring udbygningen med nye vindmøller i energiforliget, ikke alene kan fastholde arbejdspladserne i Danmark.

Andre elementer i energiforliget
Oliefyrene i eksisterende boliger er fortsat en mulighed, og hvis man politisk ikke vil sikre en 100 % finansiering af andre varmeforsynings-løsninger fx jordvarme og lignende, så er en fortsat mulighed for oliefyr eneste mulighed. Alternativt ville et forbud mod oliefyr uden finansieringsmulighed af alternative investeringer betyde at mange måtte forlade deres hus, da husejerne i mange tilfælde ikke kan få lån til energirigtige løsninger.

Forliget medfører desværre nogle afgiftsstigninger for borgere og virksomheder.

”I Landdistrikternes Fællesråd håber vi ikke, at afgifterne vil ramme skævt og betyde dårligere rammevilkår for befolkningen i landdistrikterne og yderområder”, udtaler formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

4 svar til Energiforliget gavner udviklingen i landdistrikterne

  1. Pingback: nyhedsmail 23. marts 2012 | Udviklingsråd - HHST

  2. Jørgen Hammer skriver:

    To fine kommentarere og især kan jeg lide den der gælder vindmøller på land. Vi har en skrækkelig sag om tre kæmpevindmøller på Torbyvej nær Hasle, der har rejst en storm af protester. De er rene spekulationsmøller – så store som muligt – og hensynsløse hvad den lavfrekvente støj angår.

    Havde der været et lokalt ejerskab til møllernme, hvade de været planlagt mindre, med mindre lavfrekvent støj, og havde haft større eller stor opbakning.

  3. Pingback: Landdistrikterne.dk / nyhedsmail 23. marts 2012 | Lokalråd 4262 - Et lokalsamfund i udvikling

  4. Preben Maegaard skriver:

    Jeg mangler to punkter i jeres kommentar til energiforliget, for at det økonomisk kan blive til fordel for landdistrikterne:

    1. Biogas er ikke bare store fællesanlæg men i høj grad også biogasanlæg på det enkelte landbrug. Lige syd for grænsen, i Slesvig-Holsten findes 400 biogasanlæg opstillet i landbruget. Disse anlæg har en gennemsnitlig størrelse på 300 KWel og producerer med en årlig driftstid på 8.000 timer 2.400.000 kWh på hvert anlæg. med sådanne anlæg i dansk landbrug vil der ske en forbedring af konkurrenceevnen i landbruget, fordi man ikke skal hente alle indtægterne fra landbrugsproduktionen men også bliver energiproducent. Landbruget har ikke tilsvarende positive indtjeningsmuligheder ved fællesanlæg, som er særdeles investeringstunge i forhold til gårdanlæg. Derfor opforderer jeg Fællesrådet til at arbejde for at en del af biogasanlæggene bliver en del af den enkelte landbrugsbedrift til gavn for miljø og økonomi i landbruget.

    2. Vedrørende udbygningen med vindmøller har jeg en længere kommentar:

    Energiforligets 1800 MW vindkraft på land frem til 2020 kræver nye ejerformer, som kan styrke økonomi og velfærd i udkantsområderne, så vindkraft bliver en del af lokalsamfundets infrastruktur.

    Når energiforliget skal udmøntes, er det vigtigt, at det ikke er investor- og spekulationsvindmøller, som opstilles. Det vil lokalbefolkningen ikke længere acceptere. Og lokal accept er nødvendig. Vi kan ikke omstille til fremtidens energiformer med befolkningens protester og dramaer omkring det enkelte vindmølleprojekt.

    Dersom man lader ejerskab og drift af de landbaserede vindmøller blive en forsyningsopgave for lokale forbrugerejede eller kommunale selskaber, som det er kendt indenfor fjernvarme, el-distribution mv., fjerner man spekulationsaspektet. Det arbejdes der allerede med i flere kommuner.

    Den form for ejerskab vil tilmed give billigere produktionspriser for vindelektricitet. Med en afregningspris på 50 øre/kWh vil der være en ”fortjeneste” til det lokale forsyningsselskab på 10-12 øre/kWh. De penge skal gå i en kommunal grøn fond.

    Når det bliver klart for lokalbefolkningen, at indtægten fra vindmøllerne af kommunerne er øremærket til almennyttige formål såsom energirenoveringer af offentlige bygninger (skoler, børnehaver, plejehjem, sygehuse), elbiler til hjemmeplejen mv, altså noget der er til gavn for alle borgerne, vil man få den nødvendige, lokale accept hos kommunalpolitikerne og befolkningen, når vindmølleprojekterne skal realiseres.

    I dag skal de lokale folkevalgte ud og træde deres vælgere over tæerne, når der skal findes pladser til nye vindmøller, uden at vælgerne har nogle fordele derved. Det skaber en modstand, som skal overvindes ved at gøre vindmøllerne til en del af samfundets infrastruktur. Med nogle beskedne ændringer af planlovene kan man sikre at vindmøllerne bliver almennyttige forsyningsanlæg.

    Men billigere el har også et vidtgående nationaløkonomisk aspekt. Det danske elforbrug er på ca. 36 TWh året. For at komme op på de planlagte 50 % vindkraft skal der produceres 10 TWh mere end de nuværende årlige 8 TWh fra vinden. Med vind på land er der flere milliarder at spare. De dramatiske besparelser opstår, fordi hver kilowatttime fra havet koster dobbelt så som landbaseret vindkraft.

    Dersom man vil dække 50% af elforbruget med vind fra land, betyder det 12 til 16 nye vindmøller på 2 MW i snit pr. kommune i Danmark, hvoraf de fleste i sagens natur vil blive opstillet i udkantskommunerne. Her vil de – med almennyttige ejerformer – kunne blive en meget vigtig stimulans for lokaløkonomien. Det bliver de til gengæld ikke, dersom de er ejet af finansielle investorer. Og landdistrikterne har et stærkt behov for nye indtægter.

    Eksempel: For en kommune som Thisted, hvor man planlægger at opstille ca. 40 nye, store vindmøller, vil offentligt ejede vindmøller årligt tilføre den kommunale grønne fond mere end 40 millioner kroner, der vil komme hele lokalsamfundet til gode.

    Jeg opforderer Fælleradet til at arbejde politisk for løsninger, der sikrer, at der kommer nye ejerformer. Det må være i Fællesrådets grundlæggende interesse. Den nuværende 20% ordning fungerer ikke. Der skal være 100% lokalt ejerskab, når det gælder vindmøller til kollektiv forsyning. Forbilledet finder man på de talrige fjernvarmeværker, kraftvarmeværker, vandværker mv. som overalt fungerer til befolkningens tilfredshed og med de lavest mulige priser for forbrugerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *