Endelig positiv medievinkel på landsbyerne

[LDF] Man fristes næsten til at sige, at endelig var der en positiv vinkel på landsbyerne fra de landsdækkende medier, da DR TV Avisen mandag den 18. juni 2012 lavede et indslag om nærbutikkerne i landsbyerne. Anledningen til indslaget var imidlertid nedslående, nemlig at 2 nye rapporter fra detailhandlen viser, at flere og flere nærbutikker og små supermarkeder vil forsvinde i de kommende år. Derfor var det næsten forventet, at nu skulle vi endnu engang se deprimerende billeder fra en landsby med faldefærdige huse.

Men denne gang valgte DR at fokusere positivt og vise en af de mange landsbyer, hvor udviklingen går fremad, hvor indbyggertallet er stigende, og hvor den lokale købmand er godt kørende. Sådan en landsby er Stouby i Hedensted Kommune, og det var Landdistrikternes Fællesråd, der fik dirrigeret DRs opmærksomhed derhen.

Fokus på vinderlandsbyerne
Der findes rigtig mange landsbyer i Danmark, som går stik imod det meget entydige negative billede, som medierne ofte tegner af dem. Man kan ikke tale sig undenom de problemer, mange landsbyer oplever i disse år. Men billedet skal bare nuanceres, så vi husker, at rigtig mange landsbyer er vinderlandsbyer, som folk har tilvalgt, og som folk er stolte af at bo i.

Den side af historien fokuserer medierne sjældent på. Derfor var indslaget i DR glædeligt, og det var også glædeligt, at det også kom til at handle om den skilteproblematik, som mange små butiksindehavere i landsbyerne er begrænset af.

Se indslaget her (26 min henne i indslaget)

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Endelig positiv medievinkel på landsbyerne

  1. Pingback: nyhedsbrev 22.juni - Udviklingsråd – HHST

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *