Dialog om model for landsbypedeller

[Nordjyske.dk] I øjeblikket deltager fem mindre kommuner i et pilotprojekt om etablering af en landsbypedelordning.

Formålet er at undersøge muligheder og forhindringer for at lægge visse kommunale opgaver og servicefunktioner ud i lokalsamfundene tæt på borgerne og med deres medindflydelse som et afgørende element.

Bag det usædvanlige initiativ står Landdistrikternes Fællesråd. De ønsker nu at udvide forsøgsordningen ved at fem landsbyer rundt i Danmark deltager i konkrete projekter ved udlægning af opgaver med en pedelordning de næste to år.

Landsbyrådet for Rebild Kommune kunne muligvis godt tænke sig at deltage i forsøgsprojektet. Af samme grund havde rådet forleden inviteret alle interesserede til et dialogmøde om ordningen på rådhuset i Terndrup.

Her deltog 35 personer, og 14 af kommunens landsbyer var repræsenteret.

– Helt bevidst havde vi også inviteret medlemmer af byrådet til dialogmødet, fordi den kommunale velvilje er afgørende for at realisere en pedelordning under en eller anden form. Seks lokalpolitikere deltog, og under dialogmødet gav de i deres holdninger og meninger udtryk for en positiv indstilling, påpeger John E. Sørensen som formand for Landsbyrådet for Rebild Kommune.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Dialog om model for landsbypedeller

  1. Pingback: Landdistrikterne.dk / nyhedsmail 18. november 2011 | Lokalråd 4262 - Et lokalsamfund i udvikling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *