Danske Regioner ønsker landdistriktsmidler bruges til vækst og beskæftigelse

[Danske Regioner] Formandskabet for Danske Regioner Bent Hansen og Carl Holst har netop sendt brev til Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Mette Gjerskov, og Minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen. Her pointerer de behovet for på øget fokus på vækstskabende indsatser i det kommende landdistriktsprogram.

Læs nyheden og brevet til ministrene på Danske Regioners hjemmeside.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

2 svar til Danske Regioner ønsker landdistriktsmidler bruges til vækst og beskæftigelse

  1. Alex Suszkiewicz skriver:

    Det er LAG-bestyrelserne, som kender områderne – og de folk, som vil i gang med et projekt.
    Det er i forvejen ikke de mange penge, som LAG-bestyrelserne har at råde over,
    men de kroner, der er, er med til at gøre en forskel.
    Når vi skal snakke om vækstskabende indsatser og livet i yderområderne, har hjælpen fra LAG stor betydning.
    Det er med til at sætte mange ting i gang – også ting, som vokser og er med til at sætte yderligere initiativer i gang.
    Det er fint at lade regionerne store de helt store projekter, som kan være på tværs af kommunerne.
    Men at lægge alle midler herover, ville være en yderligere bidrag til en unødvendig centralisering.
    Lad LAG-erne leve, og meget gerne med yderligere midler.
    Alex Suszkiewicz,
    bestyrelsesmedlem i LAG Læsø, Samsø, Ærø

    • Thorkild Sodborg skriver:

      Jeg er meget enig med Alex Suszkiewicz i, at LAG-erne bør have lov at leve på samme betingelser som hidtil, idet de er med til at igangsætte mange gode initiativer i områder, som ikke har den store bevågenhed hos regionerne.
      Når regionerne opfordrer til større sammenhæng mellem strategierne hos LAG, kommune og region, “glemmer” de at fortælle, at strategierne har været til gennemlæsning og godkendelse hos såvel regioner som kommuner, inden de blev vedtaget og godkendt i miniseriet.
      Denne “forglemmelse” skal nok ses i lyset af, at regionerne nu står til at miste en del af de regional- og socialfondsmidler, de tidligere har haft til rådighed, og så ville det jo være svært belejligt, om de kunne få fingrene i LAG-ernes penge.
      Sandheden er jo, at man i regionerne i sin tid så LAG-midlerne som småpenge, som man ikke ville bruge tid på, og derfor blev det ikke taget særligt seriøst, når man blev bedt om at gennemlæse og kommentere strategierne, før de blev vedtaget.
      Jeg er meget enig i, at man i den kommende programperiode skal fokusere på vækst indenfor erhverv og jobskabelse, og det kan LAG-erne sagtens håndtere indenfor gældende regler!
      En koordinering af indsatsen ville formentlig rykke lidt ved det faktum, at mange af de projekter, der gennemføres for regional- og socialfondsmidlerner ret ofte resulterer i en mappe, der står og samler støv i en reol et eller andet sted, mens LAG-projekterne meget oftere fører til håndgribelige resultater i form af nye virksomheder eller fysiske anlæg, der virkelig gør en forskel i landdistrikter og fiskeriområder.
      Som eksempel på, hvad en strategisk indsats finansieret med LAG-midler kan føre til, vil jeg gerne henvise til det lille fiskersamfund Nr. Vorupør, hvor en engageret erhvervsforening i et strategisk samarbejde med Thisted Kommune over en femårig periode har formået at tiltrække investeringer på over 60 mio. kr.
      Der er mange andre gode eksempler på, at LAG-midlerne virkelig har gjort en forskel, men bureaukratiet er desværre blevt mere og mere dominerende og truer nu med at kvæle de lokale ildsjæles interesse i LAG-midlerne, så måske skulle regionerne i stedet for at forsøge at “overtage” midlerne være de lokale aktionsgrupper behjælpelige med at arbejde for afbureaukratisering og lempelse af regler til fælles bedste?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *