Carsten Hansen vil Låsby-Svendsen-typer til livs

[dr.dk] – Vi vil de her Låsby-Svendsen- typer til livs. Jeg synes, at det er urimeligt, at man kan tjene så mange penge på menneskers ulykkelige omstændigheder, siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter, til dr.dk.

Der har i mange år været problemer med boligspekulanter, som udlejer faldefærdige huse til ressourcesvage familier. Og de seneste år har vi set en række grelle sager i medierne, men vil regeringen altså stramme op over for de skruppelløse bolighajer. 

Kommuner skal have ret til at indklage udlejere
Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der også giver kommunerne ret til at indklage udlejere til huslejenævnet. Det har tidligere kun været lejerne, der har haft den mulighed.

– Det er ressourcestærke familier, der har fået en bolig uden indskud til en meget billig husleje i en ikke menneskeregnet bolig, de klager selvfølgelig. Men en familie som Brønderslevfamilien, der helst vil være i fred for myndighederne, de klager ikke, siger han.

Ministeren ønsker desuden, at boligspekulanterne skal miste retten til at udleje, hvis de er dømt tre gange inden for to år. Dansk Folkeparti og Venstre er umiddelbart positive overfor ideen, men forventer ikke den store effekt, hvis loven bliver vedtaget.  

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.