Carsten Hansen i åbent samråd om kommende landspolitiske forslag

[Udvalget for Landdistrikter og Øer] Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt ministeren for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) i samråd om kommende forslag af landdistriktspolitisk karakter i løbet af folketingsåret 2012-13. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 23. oktober 2012 kl. 10.15 i værelse 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har anmodet ministeren for by, bolig og landdistrikter om at redegøre for, hvilke konkrete forslag af landdistrikts- og øpolitisk karakter, der kommer til behandling i løbet folketingsåret, herunder i forhold til at forebygge tomme boliger i landdistrikterne.

Samrådsspørgsmål er stillet efter ønske af Birgitte Josefsen (V).

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Carsten Hansen i åbent samråd om kommende landspolitiske forslag

  1. Kære Karsten! Jeg har respekt for dig , fordi du er socialdemokrat, som jeg selv har været hele mit liv, men dermed må jeg også som ærøbo give udtryk for mit synspunkt som er: Du gør det allerhelvedes dårligt. Den ringeste venstremand ville efter min mening ikke kunne gøre det dårligere. Jeg er selv 69 så det går nok i min tid, men mine børn , som har etableret sig på Ærø har ikke en jordisk chance for at afslutte deres virke på Ærø med den “politik”, du bringer til torvs. Hvis udgangspunktet for socialdemokratiets politik er, at opgaven for os udenfor de mindste storbyer i verden er at opretholde fuglefløjt eller hasselmus, som i sig selv ikke gider leve op til det, og som intet menneske generelt interesserer sig for så fortæl dog, at socialdemokratiet ganske vist interesserer sig for de “små ” i samfundet, men samfund af en vis minimal størrelse er dømt til undergang. Min jyske ven har lige fortalt mig, at Fyn er noget man “pisser” på, når man skal videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *