Carsten Hansen åbner konference i Lübeck om Femern forbindelsen

[MBBL] Torsdag d. 27. september 2012 afholdes Fehmarnbelt Days i Lübeck i Tyskland. Konferencen vil med en række forskellige initiativer præsentere de store potentialer en fast forbindelse vil have for Danmark og Tyskland. Der vil bl.a. være fokus på vækst, nye arbejdspladser, bedre infrastruktur, kultur og sport.

”Byggeriet af den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland skal helst give så mange danske og tyske arbejdspladser som overhovedet muligt. Det er et mål, som den danske regering vil arbejde for at indfri sammen med de tyske kolleger.

Derudover skal byggeriet også gerne give et positivt afkast til de mange andre typer af virksomheder på Lolland, Falster, Sydsjælland og i det nordtyske område. Fehmarnbelt Days er starten på et samarbejde, som jeg har store forventninger til”, siger Carsten Hansen (S)

Carsten Hansen (S) åbner Fehmarnbelt Days med en tale kl. 12.30 i Musik und Kongresshalle i Lübeck.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.