Byggeriets ildsjæle – tilskud via Realdania

[Realdania] Realdania inviterer alle der arbejder frivilligt og passioneret med forbedring og udvikling af det byggede miljø, til at realisere gode idéer. – Vi ønsker med inspiration, netværk og økonomisk støtte at hjælpe landets ildsjæle med at skabe livskvalitet i det byggede miljø, skriver Realdania på deres hjemmeside.

I 2011, 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte ’calls’, dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed.

Deadline for indlevering af projektforslag er 30. januar 2012

Ildsjæle skaber udvikling
– Ildsjæle arbejder med udvikling og forbedring af fysiske rammer overalt i Danmark. Det er alle jer engagerede mennesker, som hvert år lægger mange timer i det, I brænder for. Og som er sammen om fælles projekter, der såvel i by som på land skaber både stolthed, sammenhold og livskvalitet i lokalmiljøet, hedder det Realdanias hjemmeside.

Hent ansøgningsmateriale og læs mere på Realdanias hjemmeside

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.