Brudstykker fra landdistriktskonferencen – dag 1

[LDF] Hvis du ikke havde mulighed for at deltage i landdistriktskonferencen 2013 i Sæby, kan du danne dig et indtryk af arrangementets indhold her. Landdistrikternes Fællesråd har lavet noter til en del af oplæggene på konferencens dag 1, og dem har vi gengivet her på siden. Der er ikke tale om fyldetsgørende referater, men stikord af en del af hovedpointerne.

Læs også: Landdistriktspris til folkene bag Vestervig Byfornyelse og Humlum Fiskerileje og Camping

Velkomst v/ minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen
Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, byder velkommen, og som noget nyt informerer han om, at ministeriet i slutningen af måneden offentliggør et nyt landkort for landdistrikterne. Det nye kort vil give ny måde at at betragte sammenhængen mellem by og land på. Kortet kommer ned på sogneniveau, og der opereres med 4 niveauer: Centerområde, Byer og byområder, Centernære landdistrikter og Ydre landdistrikter.

Kortet vil nuancere billledet af, hvilke områder der er velfungerende med arbejdspladser og gode boliger til en fornuftig pris, og hvilke områder der har problemer. Det vil hjælpe regeringen med at målrette hjælpeordningerne.  

Nye perspektiver på ”landdistrikter” som sted for udvikling, et opgør med de gamle klassikere – er vi klar? v/Hanne Tanvig, seniorrådgiver ved Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet
– Hvad handler landdistriktspolitik om? Svar: Fordelingspolitik. Midlerne bør fordeles anderledes, så det ikke er den samme lagkage, vi alle skal have stykker af, men det handler om i fremtiden, at vi får nye lagkager. Efter den gamle model er landdistrikterne tabere, fordi de er færre.
– Puljer og fonde virker ikke nok. Det er ikke mængden af ildsjæle eller mængden af projekter der mangler, dem er der myriader af, men pengene mangler.
– Hverken buttom up eller top Down har vist sig at virke.
– Det er næsten altid tilflytteren, der skaber nye erhverv i landdistrikterne. Det er en type aktører, vi skal have meget mere fokus på. De har forstået at koble erhverv og bosætning. Den måde vi skiller erhverv og bosætning er forældet.
– Den anden type derude er når fællesskaberners træder i karakter. Bovbjerg Fyr konceptet er et eksempel.

2 oste – 2 historier. En frontberetning fra Thise Mejeri v/ Mogens Poulsen, salgsdirektør i Thise Mejeri
– Hvis verden udgik fra haven, skal man huske, at efter en streng vinter kommer foråret.
– Mogens tager udgangspunkt i hans verden set gennem to oste. Han fortæller om Gedsted Mejere, der laver deres blåskimmelost. Salget er under finanskrisen voksen med 30 %. Nu er de parat til generationsskifte, men Nykredit vil ikke være med på grund af postnummeret.
– Den anden ost han har med er Vesterhavsosten, som lagres v. Bovbjerg Fyr, hvor to udluftningsventiler sørger for at tilføre vesterhavsluft. Osten er blevet en ny ledestjerne for Thiese Mejeri.
– Kreditklemmen i landdistrikterne virker som rund up på Landdistrikternes udviklingspotentiale.
– Men der er også fantastiske udviklingsmuligheder. Thiese Mejeri har haft en stigning i omsætningen fra få mio. kr. til 560 mio. kr.

Lokal fødevarer til lokale forbrugere – Nyt banebrydende initiativ til udvik-ling af landdistrikter baseret på lokalt producerede fødevarer v/ Michael Løve, kædedirektør i SuperBrugsen
– Forventer omkring 100 nye discountbutikker inden for det næste år. I DK har vi næsten lige så mange discountbutikker som i Tyskland.
– SuperBrugsen arbejder for at bidrage aktivt til at styrke det lokalsamfund, de ligger i, bl.a. vil man sælge flere lokale fødevarer.
– Forventningen er at få to lokale leverandører pr. butik. SuperBrugsen har allerede fået 270 henvendelse fra lokale producenter, der gerne vil levere varer.
– Man vil lave specielle rammer, der synliggør de lokale fødevarer i butikken.
– Kunder tager godt imod, og man er sikker på, der er tale om en trend og ikke en døgnflue.

Glenda Napier, klyngespecialist og konstitueret leder af REG X- Klynger er interessante, fordi de skaber værdi.
– Klynger medfører mere innovation.
– To eksempler på stærke klynger er: Cold Hawaii og Steel Tech Solitions på Bornholm.
– Råd til andre, der arbejder med klyngeudvikling: Identificer de unikke stedfindende ressourcer, inviter omverdenen indenfor, skab en fælles lokal vision, skab et fælles sprog, skab forståelse for fordelene ved at indgå klynger, aktiver netværk på tværs af erhverv, overvej at oprette et klyngesekretariat. 
– Jørgen Møller, lektor AAU, opfordrer til, at man i i landdistrikter snakker landsbyklynger.

Landdistrikterne 2030 oplæg v/ Claus Kjeldsen, seniorkonsulent ved Institut for Fremtids-forskning og Søren Hermansen, direktør af Samsø Ener-giakademi og formand for visionsgruppen.  
Claus Kjeldsen:
– At studere fremtiden er en del af den menneskelige natur. Der er et grundlæggende aspekt i at se på: Hvem vi er, og hvordan vi fungerer.
– Pas på at den gruppe, der elsker forandring ikke løber foran de andre.
– Megatrends har en tidshorisont på 10-15 år, og de påvirker samfundet over en bred front. Der er en tendens til at overvurdere konsekvenserne på kort sigt og undervurdere dem på lang sigt.
– Et samfund når en kritisk punkt, når 50% er over 50 år. Landdistrikterne ligger under for den tendens. De unge flytter til byerne. Vi kan ikke gøre noget ved det, men vi kan forholde os til det og forberede os på det.
– Der er kun befolkningsudvikling i København og i den østjyske akse Århus til Kolding.
– Politikerne har ingen indflydelse på, hvordan det foregår. Det viser alle undersøgelser fra udlandet. Det nytter ikke at flytte statslige arbejdspladser ud. Man har ingen steder i verden kunnet ændre den her trend politisk.
– Kvinderne er fremtidens vindere. Undersøgelsen viser, at kvinderne får høj uddannelse og flytter til byerne.
– Der bliver ikke mindre dejligt på landet, men der vil bo færre mennesker.
– Det kræver prioriteringer og langsigtede strategiske beslutninger for at skabe de bedst mulige vilkår.
– Landdistrikterne spiller en central rolle i konkurrenceevnedebatten udnyt den, der er større købekrafts for lønnen i yderområderne.
– Danmark er et af de bedste lande at starte virksomheder i, men det kræver, at folk kommer ud af offerrollen.
– Kommunerne bør differentiere lige nu vil alle kommuner alt.
– Hvorfor vil alle have børne familier. Hvorfor vil ingen være Danmarks Florida?

Søren Hermansen:
– I dag ikke fællesskab. Vi skal være sammen om fælleden, men i dag handler det om privat ejerskab ikke om at vi har en fælles fælled.
– Det folkelige engagement er en stor tung arv, vi slæber rundt på.
– Vi er alle medlemmer af mange foreninger, der burde have været nedlagt for længe siden.
– Det er den rigtige måde at drive et samfund på med foreningens. Vi skal bare modernisere det.
– Der sidder gamle vogtere af den hellige gral og vil ikke afvige det, vi plejer: Forsamlinlingshuset skal bestå, selvom ingen bruger det.
– Vi bliver ved at læsse på vognen uden at se på, hvad har vi af trækkraft.
– Der skal være en grundlæggende diskusion om lederskab hele vejen igennem.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.