Bornholm har en af landets mest innovative borgmestre

Ugebrevet Mandag Morgen har udråbt landets mest innovative borgmestre. Mens Hernings borgmester Lars Krarup (V) tager førstepladsen, bliver Bornholms borgmester Winnie Grossbøll (S) kåret som den femte mest innovative. Borgmestrene er vurderet ud fra deres evne til at finde innovative løsninger på kommunernes største udfordringer de seneste år.

Eneste “udkants”borgmester i top ti
Winnie Grosbøll (S) er den eneste “udkants”-borgmester, der ligger i top ti. Og når den 37-årige borgmester scorer så højt, så skyldes det bl.a. hendes markante rolle som fortaler for yderområderne – herunder som vært for Folkemødet. Det folke-politiske topmøde samlede i år 35.000 gæster i Allinge, og det skal ses i forhold til, at der i alt bor ca. 40.000 på Bornholm.      

Det er Ugebrevet Mandag Morgens Velfærdspanel, der har rangeret borgmestrene. Panelet består af 335 medlemmer, hvoraf flere er ledere og nøglepersoner fra velfærdssamfundets frontlinje. De har valgt Lars Krarup som nr. 1 for hans evne til at styrke det lokale erhvervsliv, være vækstmotor i den midtjyske region og trække arbejdspladser til kommunen. Det skriver Jyllands-Posten.

De 10 mest innovative borgmestre:

1.Lars Krarup (V), Herning, 41 år – 11,6 pct.
2.Frank Jensen (S), overborgmester i København, 52 år – 11,3 pct.
3.Mette Touborg (SF), Lejre, 40 år – 8,4 pct.
4.Jacob Bundsgaard (S), Aarhus, 37 år – 6,6 pct.
5.Winni Grosbøl (S), Bornholm, 37 år – 6,0 pct.
6.Carsten Kissmeyer (V), Ikast-Brande – 5,4 pct.
7.Anker Boye (S), Odense – 5,1 pct.
8.Joy Mogensen (S), Roskilde – 5,1 pct.
9.H.C. Østerby (S), Holstebro – 4,8 pct.
10.Peter Sørensen (S), Horsens – 4,5 pct.

Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen

Se hele velfærdspanelets kåring og læs deres begrundelse

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.