Borgerne sikrer Sjølund Brugs

[Jydske-Vestkysten] Hele 370.000 kr. samlede borgerne i landsbyen Sjølund i Kolding Kommune sammen til at sikre den lukningstruede brugs i byen. Pengene skal bruges til at finansiere et krav om en kvart million kroner i lånekapital. Et krav som stilles af COOP til alle brugser med underskud, og det har Dagli’ Brugsen i Sjølund haft i to år. 

Stort ønske om at beholde Dagli´Brugsen i Sjølund
Byens borgere ønskede ikke at miste deres brugs, og derfor blev der holdt et borgermøde, hvor det blev meldt klart ud, at hvis brugsen skulle overleve, var der brug for lokal opbakning, og den kom med det samme. På mindre end en uge havde borgere samlet 370.000 kr. sammen, som brugsen dermed fik som et rente- og afdragsfrit lån.

– Det er en helt enestående opbakning fra Sjølund borgerne. Det viser, at de vil bevare deres brugs – og de vil bevare et aktivt lokalsamfund, udtaler uddeler Jesper Buchwald-Grøhn til Jyske-Vestkysten.

For brugsen er opbakningen en stor gevinst, og uddeleren ser lyst på at snart at kunne betale pengene tilbage til borgerne, der nu er begyndt at handle mere i brugsen.

Dagli’ Brugsen var kommet  i økonomisk uføre, fordi den tidligere på året havde overtaget en lukket købmandsforretning i Hejlsminde. Ifølge uddeleren kostede det dem en kvart million. De havde en dårlig sommer, og samtidig mistede de fokus. I fremtiden vil de udelukkende koncentrere sig om forretningen i Sjølund og at servicere lokalbefolkningen.    
  

–  

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Borgerne sikrer Sjølund Brugs

  1. Jens Peter Hansen skriver:

    Tillykke til Sjølund. I Asferg gjorde man det samme. Da Dagli’Brugsen lukkede samlede borgerne ind og købte bygninger, som derefter blev lejet ud til købmand. Han holdt desværre kun et år. En ny chance bød sig, og igen blev der samlet ind – denne gang 225.000 kr. – og nu kører SPAR butikken forrygende. Se 225.000 kr. indsamlet og Asferg får en Spar købmand..

    I alt har borgerne i Asferg-Gassum skoledistrikt siden 2005 indsamlet små 2 mio. kr – se Flot opbakning til Træningshuset

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *