Boligmarked på småøer skal kickstartes

[Læsøposten] Småøerne tynges af dårlig salg af bolig. Et af det værst ramte steder er Læsø. Tal fra boligsiden.dk viser, at der indtil videre kun er solgt fem helårshuse på Læsø i hele 2011, skriver Læsøposten. Behovet for at få vendt udviklingen er således stort, men der delte meninger om, hvad der skal til.

Priserne skal 25 procent ned
– For det første svarer prisniveauet på de udbudte huse heroppe slet ikke til virkeligheden. Banker og realkreditinstitutter har for længst smækket kassen i og mener, priserne skal 25 procent ned, siger borgmester Thomas W. Olsen.

Selv drømmer han om at kunne sætte kommuneskatten ned. Den ligger i øjeblikket på 25,6 procent, men borgmesteren forestiller sig, at en kraftig reduktion vil kunne tiltrække velhavere, der til gengæld vil lægge gode skattekroner i kommunekassen.

– Det koster to mio. kr. at sænke skatten med et point, så vi skal have staten med på ideen. Men samtidig skal vi forsøge at tiltrække nye erhverv til øen, mener borgmesteren.

Minister efterlyser lokalt initiativ
I den anden ende af landet sidder den nye minister for by, bolig og landdistrikter. Han efterlyser mere lokalt initiativ på småøerne.

– Der er sket en kolossal afmatning på øerne, og vi skal have genskabt optimismen, men det skal ske lokalt; transport og offentlig service er vigtigt, og det er helt afgørende, at øerne selv udfylder rammerne, fortæller Carsten Hansen.

Han har for nylig besøgt Ærø og fremhæver, at der her er positiv bosætning, idet man har været dygtig til at skabe nye fællesskaber og kultur. Det sker blandt andet ved at tage udgangspunkt i skolerne og livet omkring dem.

På Læsø mener en ejendomsmægler imidlertid, at der skal satses mere bredt.

Læs hele artiklen: Boligmarkedet på småøer skal kickstartes

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.