Bekymring for valgdeltagelse i november – nedlæggelse af valgsteder et demokratisk problem

Den 18. september 2013 omtalte Radioavisen den lave valgdeltagelse ved kommune- og regionsvalgene som bekymrende. www.udkant.dk havde fat i sagen allerede i 2011, hvor nedlæggelserne af valgsteder var i gang.

(af Barbara Diklev, formand for Foreningen Folkeligt Institut for Udkantsforhold/udkant.dk)

I Syddjurs Kommune har de stemt for nedlæggelser af valgsteder, og en af dem, der stemte for, H. Chr. Baltzer (A), erklærer sig nu rede til at stemme for genåbning af valgsteder:  “Når jeg snakker med folk i de små byer, siger de: Hvis kommunen vil fravælge os, kan vi også fravælge det der kommunalvalg! Jeg tror, at færre valgsteder har fået stemmetallet til at falde”.

Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er enig: “Færre valgsteder er et demokratisk problem. For borgerne er de et led i det generelle billede, at kommunerne lukker skoler, lukker biblioteker og samler service i større byer. Den store kommune vedrører ikke mig, for de gider ikke engang fastholde valgstedet derude, hvor jeg bor!

I radioavisen blev de tal brugt, som Roger Buch gennemgik i 2011, at ca. 1/4 af valgstederne var forsvundet mellem 2001 og 2011, og at der i 2011 ved folketingsvalget var 1450 stemmesteder i Danmark.

“Vi lukkede ikke valgsteder i Ringkøbing-Skjern”
Ringkøbing-Skjern Kommune har beholdt alle sine 36 valgsteder. I radioavisens interview herefter begrunder en af kommunens politikere, Bertel Jensen (V), hvorfor det er så vigtigt.

Jeg talte med ham d. 18. september 2013 om antallet af kommunens valgsteder, og her, to år efter, er kommunen stadig fast i troen på de små valgsteders betydning, især for stemmerne i de tyndere befolkede områder. Det viste sig ved sidste Folketingsvalg i 2011, at kommunens højeste stemmeprocent på 94,6 faldt i Vedersø, hvor 264 ud af 279 stemmeberettigede mødte frem.

Ringkøbing-Skjern Kommune ændrer nok intet før elektronisk afstemning bliver indført.

“Man sparer småpenge ved at lukke valgsteder”
Kommunalpolitiker Bertel Jensen i Ringkøbing-Skjern Kommune – landets største i km2 – fortæller i maj 2011 til udkant.dk, at kommunen har vedtaget ikke at ændre på strukturen i valgstedernes fordeling. “Den næste kommunalbestyrelse kan se på den sag,” er kommunalbestyrelsen enig om. “På den måde kan det hænde, at e-valg kommer frem, inden valgstederne lukkes. Det, man sparer er småpenge, men det ville gå ud over deltagelsen i valgene,” siger Bertel Jensen (V) “- og vi har tradition for at stemme i vore egne sogne. Nogle steder er det kun 2-300 stemmer pr. afstemningssted. Det vil helt sikkert betyde nedgang i deltagelsen, f.eks. for de vælgere, som skal køre forbi det nuværende stemmested 4-5 km væk og fortsætte til 10-12 km hjemmefra for at stemme.”

Hvad det er, kommunen kunne spare på, forklarer Bertel Jensen sådan:” Det er jo meget idrætscentre og forsamlingshuse, som bruges til afstemningssteder, og selvfølgelig er de glade for at leje ud sådan en hel dag, men ud over det er det løn til de tilforordnede. Vi kunne måske spare et par hundrede tusind på det, men det gør vi ikke i denne valgperiode. Næste kommunalbestyrelse må træffe deres valg.”

På spørgsmålet om der har været nedgang i stemmetal siden kommunalreformen, svarer Bertel Jensen: “Nej, ikke noget der er værd at regne, for vi sørger for at der er opstillet folk lokalt i alle sogne, – ja, altså mit parti, Venstre, sørger for at der er kandidater i alle sogne, og så kan det jo betyde noget for lokalområdet, om deres kandidat kommer ind eller ej. “

Fra 38 til 17 valgsteder i Lolland Kommune
Folketidende.dk bragte sidst i oktober 2007 nyheden om Lollands lukning af valgsteder: Lolland Kommune lukker halvdelen af sine valgsteder, så der kun bliver 19 tilbage. Det er først og fremmest de små valgsteder med færre end 1.000 vælgere, det er gået ud over.

I sommeren 2009 ved valget til EU parlamentet blev endnu 2 valgsteder skåret væk. Nu er der 17 valgsteder på Lolland. I år kan pensionister dog blive kørt til valgstederne.

Ved kommunal- og regionsvalget i 2009 blev Lollands stemmeprocent på 64,4 nr. 80 på listen over kommunal valgdeltagelse.

Fra 20 til 9 valgsteder på Bornholm
Efter kommunalbestyrelsens afstemning og vedtagelse af reduktion i antallet af valgsteder på Bornholm i 2008, udtalte formanden for de Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, Jørgen Hammer til TV2 Bornholm: “Det går ud over valgdeltagelsen, når øens valgsteder fremover reduceres fra tyve til ni.”

I 2013 var et forslag fremme om at reducere fra 9 til 4 valgsteder. Det blev ikke vedtaget. I 2009 havde Bornholm en stemmeprocent på 72,1 og var nr.21 på listen over kommunal valgdeltagelse.

Landsdækkende fald i valgsteder foruroliger forskere

2011 Roger Buch, Mediehøjskolen
En oversigt fra Indenrigsministeriet viser, at der til det kommende folketingsvalg vil være cirka 1450 steder, hvor vælgerne kan sætte deres kryds. For ti år siden var der ca. 1900 steder. Et fald på 23 procent.

Danmark er ellers kendt i hele verden for at have en høj stemmeprocent. Typisk over 80 procent til folketingsvalg. “Det kan være med til at trække os i nedadgående retning. Demokratiet bryder ikke sammen, men det betyder, at færre danskere er en del af demokratiet,” siger kommunalforsker Roger Buch fra Mediehøjskolen i Aarhus på P1 d. 23. maj 2011.

2010 Ulrik Kjær, Syddansk Universitet
Ritzau interviewede 12. dec. 2010 Ulrik Kjær om sagen med baggrund i at antallet af valgsteder er faldet støt siden folketingsvalget i 2005, både i landdistrikter og i byerne. I femårsperioden fra 2005 til interviewet i 2010 var der nedlagt 311 valgsteder.

Valgdeltagelsen havde da været faldende de foregående år. Især ved rene kommunalvalg, hvor stemmeprocenten også altid er lavere, end når der er folketingsvalg.

Stillet over for disse oplysninger udtalte kommunalforsker og professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet: “Faldet i valgdeltagelsen er dramatisk. Jo højere en valgdeltagelse, jo mere repræsentative for borgerne bliver de beslutninger, som politikerne kommer til at træffe. Det undrer mig, at kommunerne vil spare på det her.”

2007 Johs. Andersen, Aalborg Universitet
“Tendensen med at servicere de tyndtbefolkede områder mindre viser sig også, når der skæres ned på valgstederne,” sagde valgforsker Johannes Andersen ved Aalborg Universitet i november 2007 til Politiken. Han så en risiko for, at især unge mennesker vil gå mindre op i valget, hvis de ikke »får demokratiet bragt ud«.

»Der er sket et voldsomt fald i antallet af valgsteder, og det vil betyde, at demokratiet rykker væk fra mange lokalsamfund. Hvis stemmeprocenten går ned ved valget, viser det, at strukturreformen har kostet på demokratiet«, sagde Johannes Andersen.

Øerne minus hovedstaden gik fra 776 valgsteder i 2005 til 691 valgsteder ved 2007 valget. I Jylland var der 1.017 valgsteder ved 2005-valget, men ved 2007-valget kun 920 valgsteder. 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.