Ansatte i staten bliver hvor de er

[Danske Kommuner] Den nye minister for landdistrikter tror ikke, at det kan nytte at flytte statslige styrelser til provinsen. Udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landdistrikterne er mest blevet ved snakken på Christiansborg.

Og nu erklærer den nye minister for landdistrikterne Carsten Hansen (S), at han ikke tror på, at det kan nytte at flytte for eksempel statslige styrelser væk fra hovedstaden.

– Der skal være sammenhæng mellem stedet, hvor du bor og din arbejdsplads. Vi skal sætte ind på energi- og klimaområdet lokalt i stedet for. Det vil der være arbejdspladser i. Vi kan ikke flytte styrelser til f.eks. Langeland, siger Carsten Hansen til Avisen.dk

Undren
Ministerens udmelding bliver mødt med undren hos formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard. Han anerkender, at enkelte afdelinger i ministerier kan få svært ved at slå sig ned i provinsen.

– Men for nogle af styrelserne vil det give god mening. Det er selvfølgelig en omvæltning for organisationen, men jeg tvivler på, at der vil ske en medarbejderflugt i de her krisetider, siger han til avisen.

I stedet for at flytte styrelser og direktorater til for eksempel Nordjylland vil landdistriktsminister Carsten Hansen hellere koncentrere sin indsats om at skabe vækst i antallet af job inden for det grønne område og turisme.

Ifølge tal fra Moderniseringsstyrelsen er antallet af job i staten steget fra 71.355 i 2007 til 80.341 i 2011.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Ansatte i staten bliver hvor de er

  1. Pingback: Landdistrikterne.dk / nyhedsmail 25. november 2011 | Lokalråd 4262 - Et lokalsamfund i udvikling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *