Almene boliger presset i yderområder

[LDF] Flere steder i landets yderområder er efterspørgslen efter almene boliger ikke svarende til udbuddet. Der er simpelthen alt for mange ledige lejligheder i visse områder. Landdistrikternes Fællesråd kender problemet og ved, at især områder præget af vigende befolkningsgrundlag ikke kun rammer private boliger, men også de almene boliger. Samtidig er der områder, hvor lav pris på private boliger gør de almene boliger mindre attraktive. Bomidtvest er et skræmmende eksempel, hvor man nu dropper at leje boliger ud i 17 mindre byer i Midt- og Vestjylland.

Bør afprøve forskellige løsningsmodeller
Landdistrikternes Fællesråds formand Steffen Damsgaard anbefaler, at de almene boligselskaber forsøger nye tiltag i samarbejde med kommune og den lokale by for at gøre både byerne og boligerne mere attraktive for tilflytning f.eks. via områdefornyelsesprogrammer og samarbejde om lokal udvikling.

Det er selvfølgelig ikke realistisk, at det lykkes alle steder, så alternativt bør de almene boligselskaber forsøge at afhænde boligerne f.eks. til private udlejere, som ikke er underlagt de samme juridiske begrænsninger omkring anvendelse af almene boliger.

Det kan også blive et alternativt at sælge boligerne som fritidslejligheder til folk, der bor i de større byer i andre dele af landet. Populært kaldes disse boliger ”second homes”. Der kan måske ligefrem være lokale borgere, der vil overtage boligerne og drive bolig-udlejning på dags- eller ugebasis til turister. At nedrive almene boliger, der i god stand, virker drastisk, inden alle andre muligheder for anvendelse er afsøgt.

Er der lovgivning, der er laver barrierer for denne anden anvendelse, så bør vi arbejde på at skabe det nødvendige råderum til, at en forandring kan ske.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

2 svar til Almene boliger presset i yderområder

  1. Peter Stenstrup Holm skriver:

    Der er ingen tvivl om at der er for mange boliger på landet, og det er naturligvis bl.a. et resultat af, at de ældre flytter ind til større bycentre i nye ældreboliger.
    De ældre er flyttede og der kommer næppe mange tilbage, så når man har undersøgt om det offentlige kan bruge boligerne, og her mener jeg reelt undersøgt, hvilket ofte vil være et nej, da ny anvendelse kræver øgede driftsbudgetter, så vil det eneste fornuftige være at få de tomme bygninger revet ned, så de ikke står og forfalder. Det vil sikkert gøre ondt i mange, men under pesten fjernede man 1/3 af danmarks landsbyer fordi der var for få mennesker lige som idag.

  2. Pingback: Landdistrikterne.dk / nyhedsmail 1. juni 2012 | Lokalråd 4262 - Et lokalsamfund i udvikling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *