Åbent samråd om sagsbehandling af ansøgninger om LAG-midler

[ULØ] Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt fødevareminister Mette Gjerskov (S) og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) i samråd om sagsbehandlingen af ansøgninger om LAG-midler. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 22. maj 2013 kl. 13.00 i værelse 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministrene redegøre for, om de mener, at samarbejdet mellem LAG-koordinatorerne og Center for Projekttilskud i NaturErhvervstyrelsen fungerer hensigtsmæssigt, eller om der er områder, der kan optimeres.

Endvidere har udvalget bedt ministrene redegøre for, hvilke konkrete initiativer Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og NaturErhvervstyrelsen har iværksat for at nedbringe antallet af fejl samt sagsbehandlingstiderne for ansøgninger om LAG-midler.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V). Samrådet kan efterfølgende ses på TV fra Folketinget

Tilmelding
Tilmelding til samrådet er nødvendig og skal ske senest tirsdag den 21. maj kl. 11.00. Tilmelding kan ske hos Tommy Jørgensen, udvalgsassistent, tlf. 3337 5534, Tommy.Jorgensen@ft.dk

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.