Åbent samråd om konsekvenserne af forsumpning af landbrugsarealer som følge af vandplanerne

[ULØ] Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt ministeren for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen og miljøminister Ida Auken i samråd om konsekvenserne af forsumpning af landbrugsarealer som følge af vandplanerne. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 14. marts 2013 kl. 15.15 i vær. 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har anmodet landdistriktsministeren og miljøministeren om at redegøre for, hvilke konsekvenser forsumpningen af bl.a. landbrugsarealer som følge af vandplanerne vil få for erhverv, vækst og udvikling i landdistrikterne, og hvilke overvejelser og initiativer dette giver ministrene anledning til.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Erling Bonnesen (V) og Leif Mikkelsen (LA).

Miljøudvalget og Fødevareudvalget er inviteret til at deltage i samrådet.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.