Åbent samråd om kloakering i det åbne land

Miljøudvalget har kaldt miljøminister Ida Auken (SF) og minister for by, bolig og landdisktrikter Carsten Hansen (S) i samråd om kloakering i det åbne land og konsekvenser for beboere i disse områder. Samrådet fandt sted onsdag den 11. april 2012.

Udvalget har bedt ministrene redegøre for, hvilke initiativer ministrene vil tage for at sikre, at ingen borgere bliver sat på gaden som følge af omkostninger forbundet med, at deres ejendom skal kloakeres.

Herunder har udvalget bedt om en redegørelse for, hvordan fortsat beboelse og liv sikres i landdistrikterne i forbindelse med kloakering i det åbne land.

Ministrene er ligeledes blevet spurgt om, hvordan de vil foreslå, at forsyningsselskaberne skal tackle disse situationer. Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra René Christensen (DF).

Se samrådet her

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Et svar til Åbent samråd om kloakering i det åbne land

  1. Leif H. Olofsen skriver:

    Man har i Slagelse Kommune været rigtig fremsynede i kloakspørgsmålet fsv angår Skørpinge by-og landsogn. Man har opkrævet kloakeringsafgift fra alle husstande i Skørpinge by, siden ca. 1985, med henblik på at kloakere byen. Dette betyder at vi, når kloakeringen engang kommer, ikke skal betale tilslutningsbidrag. Omvendt har denne opkrævning af kloakafgift betydet, at vi har betalt for kloakering så lang tid, at det svarer til, at vi kan få mindst to kloaksystemer. Vi har stadig – som i 1985 – en gammel nedslidt regnvandsledning fra Ruder Konges tid. Og får efter kommunens udsagn heller ikke kloakeret før tidligst i 2018. Så de involverede ministre kunne jo undersøge hvor mange kommuner der hen over årene har ført samme magtfordrejningspolitik. Det kunne jo være, at der var så mange kommuner der har udnyttet borgerne på lignende måde, at der ikke var brug for andet end at give kommunerne et los.
    LHO

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *