Åbent samråd om fiskeri-LAG

[ULØ] Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt fødevareminister Mette Gjerskov i åbent samråd om fiskeri-LAG. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 11. juni 2013 kl. 13.15 i værelse 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har anmodet fødevareministeren om at redegøre for, om ministeren vil bevare fiskeri-LAG i den kommende programperiode.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Esben Lunde Larsen (V), Thomas Danielsen (V) og Anni Matthiesen (V).

Samrådsspørgsmålet skal ses på baggrund af de igangværende forhandlinger om landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammet for 2014-2020. Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling, arbejdspladser og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante projekter.

Tilmelding
Tilmeldning seneste mandag den 10. juni 2013 kl. 11:00 til Tommy Jørgensen, udvalgsassistent: Telefon: 3337 5534 / Tommy.Jorgensen@ft.dk

Samrådet kan efterfølgende ses på TV fra Folketinget

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.