Åbent samråd om belåning af boliger og virksomheder i landdistrikterne

[ULØ] Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, i åbent samråd om belåning af boliger og virksomheder i landdistrikterne. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 8. oktober 2013 kl. 10.15 i vær. 2-080 i Folketinget.

Udvalget har anmodet landdistriktsministeren om at redegøre for, hvilke initiativer ministeren og regeringen agter at tage for at sikre, at boliger og virksomheder kan belånes i landdistrikterne.

Udvalget har endvidere anmodet ministeren om at forklare, hvorfor regeringen ikke har valgt at følge anbefalingerne fra regeringens Produktivitetskommission om at skabe bedre rammer for udvikling i landdistrikterne ved at liberalisere planloven.

Samrådsspørgsmålet er stillet af Hans Chr. Schmidt (V).

Samrådet åbent for alle
Samrådet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendigt også for pressen. Tilmelding skal ske senest kl. 11 dagen inden, samrådet bliver afholdt. Tilmelding skla ske til: Tommy.Jorgensen@ft.dk

Gæster udefra må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek. Det er tilladt at optage lyd og billeder, hvis det kan ske uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

Samrådet tv-optages og vil blive vist live her på Folketingets hjemmeside, hvor det også kan findes efterfølgende under “TV fra Folketinget”. Desuden vises samrådet forskudt på Folketingets tv-kanal.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.