Åbent samråd med statsministeren om udviklingen i yderområderne

[ULØ] Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt statsminister Helle Thorning-Schmidt i samråd om udviklingen i yderområderne. Sammen med statsministeren deltager ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, i samrådet. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 4. april 2013 kl. ca. 10.15 i værelse 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har anmodet statsministeren om at redegøre for: 

– Hvorfor statsministeren har oprettet et decideret ressortområde med en landdistriktsminister, og hvorfor ministerens portefølje er sammensat, som den er
– Hensigten med formuleringen i regeringsgrundlaget om, at ”der skal også skabes en positiv udvikling i yderområderne”
– Hvordan det går med at skabe en positiv udvikling i yderområderne.

Samrådsspørgsmålene er stillet af Thomas Danielsen (V). Tilmelding til samrådet er nødvendig og skal ske senest onsdag den 3. april kl. 11.00. Tilmelding skal ske til udvalgsassisten Tommy Nielsen: tlf. 3337 5534, mail: Tommy.Jorgensen@ft.dk.

Landdistrikternes Fællesråd vil overvære samrådet.  

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.