43 kommuner: LAG-midler giver udvikling i landdistrikter

[LDF] Sådan lyder budskabet til regeringen i et åbent brev fra Landdistrikternes Fællesråd og 43 kommuner. Brevet er sendt til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Mette Gjerskov, og ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen.

Med brevet vil Landdistrikternes Fællesråd og de 43 kommuner i tide gøre regeringen opmærksom på de Lokale Aktions Gruppers (LAG) store betydning ude i landdistrikterne samt lægge op til, at man udvider midlerne i den kommende programperiode for 2014-2020. Der er p.t. fuld gang i planlægningen af programindholdet for LAG’en for programperioden 2014-2020, men man kender endnu ikke de økonomiske forhold.

– De Lokale Aktions Grupper er en enorm succes. LAG-midlerne er et rigtig godt redskab til at skabe vækst og kickstarte udviklingen i landdistrikterne. Derfor er det ekstremt vigtigt, at regeringen sørger for, at der kommer tilstrækkelige midler til LAG-programmet 2014-2020, udtaler Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

– Vi er enormt glade for, at så mange borgmestre og kommuner har valgt at være medafsendere af brevet. Det beviser sagens vigtighed, og at LAG-ordningen virkelig har stor betydning for vores landdistrikter, udtaler Steffen Damsgaard.

Visse dele af LAG-programmet administreres af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, men om der kommer midler til LAG-programmet hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Derfor er brevet sendt til begge ministre. Brevet blev sendt den 28. august 2012.

Læs det åbne brev: Åbent brev fra Landdistrikternes Fællesråd og 43 kommuner

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

2 svar til 43 kommuner: LAG-midler giver udvikling i landdistrikter

  1. Hans Poulsen skriver:

    hej Jørgen. Vi snakkede på et tidspunkt med lag middel fonden da vi manglede kapital til at købe vores bygning for http://www.kontorartikler.nu/. Men de må desværre ikke støtte opkøb af bygninger. Så du skal nok finde noget du kan leje.

  2. Jørgen Thorup Pedersen skriver:

    Jeg har en ide der skal udvikles, det kræver noget plads. Derfor søger jeg midler til og kunne leje – købe noget lager/industri- evt bygninger på landet . Ide går ud på jeg kan fremstille damp ud af et solvarmeanlæg.
    Jeg bor i Viby Sj. og håber der findes noget i nærheden der kan anvendes. Det meste af anlægget ide kan jeg selv opstille/fremstille. Jeg er VVS – Installatør – kølemontør – gas og oliemontør. Håber der kan findes nogle
    muligheder denne vej for kapital til udvikling på landet. Med venlig hilsen Jørgen Thorup Pedersen TLF :
    41847511 Mail : jorgen416@hotmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *