I den daglige debat er balancen mellem land og by begyndt at fylde mere og mere. Nærhed trækker nemlig overskrifter, selv om begrebet omfatter både decentralisering, et sammenhængende land i balance og trækker tråde til både sundhed, uddannelse, infrastruktur, lånefinansiering, vækst, arbejdspladser og bosætning.
I Landdistrikternes Fællesråd har vi det mantra, at vi kæmper for et helt liv i hele Danmark. Det er ensbetydende med, at man ikke tvinges langt væk fra sin hjemstavn for at uddanne sig, eller at job kun findes i de største byer eller i kommunale centerbyer. Adgangen til at skabe sit eget liv, sit eget firma og sit eget hjem i netop dét område, man drømmer om, må ikke hindres, fordi vi har nogle geografisk uretfærdige barrierer, som skævvrider vores land.
I midten af februar var jeg inviteret med til en høring som oplægsholder arrangeret af Folketingets Erhvervsudvalg og Udvalget for Landdistrikter og Øer. På dagsordenen var endnu engang finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter. Problematikken om lånefinansiering er ikke ny. Det opleves både i den lille familie, som får afslag på sin låneansøgning til boligkøb i landsbyen, men et ja til et større lån til boligkøb i centerbyen. Det opleves også hos det ældre par, som får afslag på lån til istandsættelse eller energirenovering af deres mangeårige bolig, fordi områdets placering ikke vurderes attraktiv. Udfordringer med boligfinansiering fjerner mulighederne for, at de kan leve deres liv, hvor de ønsker, og det fjerner muligheden for, at vi har balance mellem land og by.
I løbet af høringen gennemgik Egon Noe, en af forfatterne til rapporten “Boligfinansiering i landdistrikter” (oktober 2020) fra SDU’s Center for Landdistriktsforskning, at der er et større, formentligt systemisk problem end blot lånefinansiering, og at problemet har en række fatale konsekvenser for områdets generelle levedygtighed.
Problemet gør sig i særdeleshed gældende i landsbyer og sogne længst fra kommunale centerbyer. Egon Noe understreger, at problemet ikke eksplicit er et finansieringsproblem, men et generelt problem indbygget i den måde, finansieringsmarkedet fungerer på. Til høringen sagde forskeren blandt andet:
“Når ressourcestærke familier bliver henvist til et dyrt lån ved køb af bolig i landdistrikterne, men et billigt i centerbyerne, og når ældre får afslag på lån til boligrenovering, fordi boligen ligger på landet, skævvrider det Danmark geografisk og skaber social segmentering, som blot er blandt en række symptomer på det mere overordnede problem. Midler til byfornyelse og renovering er en symptombehandling og løser ikke det overordnede problem, men kan være nødvendigt at anvende her og nu”.
I Landdistrikternes Fællesråd mener vi også, at en del af løsningen på lånefinansiering i landdistrikterne er at sikre gode rammevilkår. På den lange bane skal vi arbejde for at sikre et bredt geografisk tilbud af uddannelsesmuligheder, arbejdspladser, fysisk og digital infrastruktur og decentrale offentlige servicefunktioner som skoler og daginstitutioner. Vi skal turde investere i private funktioner som detailhandelsbutikker og prioritere midler til byfornyelse og områdefornyelse. Det er initiativerne på den lange bane.
For at vi kan gøre noget ved problemerne her og nu og tage hånd om det faktum, at kriser historisk set rammer hårdere i landdistrikter end i byer, så bør vi også satse på hurtigvirkende kickstart-initiativer.
Derfor foreslår vi, at man undersøger mulighederne for blandt andet at iværksætte modeller, hvor staten i afgrænsede landdistriktsområder stiller garanti for den bageste del af realkredit- eller banklånet, så den vurderede øgede risiko ved at udlåne til et landdistriktsområde ikke belaster realkreditsystemet, som skal sælge obligationerne bag lånet til investorer. Garantier fra staten vil sikre, at velfungerende, billige boliger igen kan handles og med en attraktiv realkreditfinansiering og skubbe til et områdes attraktivitet.
Tilsvarende bør staten for eksempel via Vækstfonden ydes initiativer målrettet erhvervslivets driftsfinansiering. Da det primært er små og mellemstore virksomheder, som oplever finansieringsudfordringer i landdistrikterne, kan man nedsætte lånegrænsen på vækstlån fra nuværende én million kroner i Vækstfonden til 500.000 kroner i bestemte områder. Det kan understøtte mindre virksomheders adgang til kapital i landdistrikterne.
En af de helt store udfordringer ved lånefinansiering, som det også kom frem i høringen, er at påvise problemets omfang. På den baggrund bør man opsætte registrering af ansøgninger, afslag og tilsagn, hvortil der kan indføres en uvildig klageinstans.
Det er næppe nogen overraskelse, at adgang til kapital og finansiering er altafgørende for udvikling. For at skabe mærkbar nærhed er vi nødt til at skabe stærke rammer og dermed sætte gang i en bølge af gode, afledte effekter, som sikrer, at området lærer at stå selv. Hvis vi skal sikre nærheden i hele landet, må vi gøre op med nogle af de udfordringer, der umuliggør udviklingen.
I Landdistrikternes Fællesråd mener vi, at vi finder løsningerne ved at styrke indsatserne både på kort og langt sigt.
Indlægget er tidligere bragt hos Avisen Danmark.