2014 – Debat om finansiering af boliger og erhverv i landdistrikterne

Steffen Damsgaard lagde på humoristisk og bevidst provokerende vis op til debatten med at kalde finansieringsproblemet for ‘David Copperfield syndromet’. For på samme måde som den amerikanske illusionist kan få ting til at forsvinde og dukke op igen, synes det at være med finansieringsproblemet i landdistrikterne. Følelsen i landdistrikterne kan ofte være, at man ved problemet er der, men det er svært at dokumentere. Derfor kan man blive mødt med, at problemet ikke eksisterer.

Herefter gav Steffen Damsgaard dog en række eksempler på nogle områder i landet, hvor boligkøbere ikke har kunnet få kreditforeningslån. Derefter blev ordet givet til paneldeltagerne Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, Louise Caroline Mogensen, vicedirektør i Finansrådet, Andreas Steenberg (RV), Anni Matthiesen (V) og Hans Chr. Schmidt (V).

Realkreditforeningen: Der gives afslag i hele landet
Karsten Beltoft startede med at slå fast, at der bliver lånt og
givet afslag i alle dele af landet. Der er rigtigt, at der er givet
flest afslag i landdistrikterne, og det skyldes, at det er der,
de største forandringer er sket. Der er en kæmpe fraflytning
og et kæmpe overskud af huse, ca. 20.000 – 25.000. Det er
dér, det tager længst tid at sælge en bolig, pointerede han. 

Der er to ting, der bliver taget højde for i en
lånevurdering a) ens privatøkonomi og b) husets værdi.
Begge dele vurderes for at få et lån. Karsten Beltoft informerede
desuden om, at de har en deltajeret lovgivning, de
bliver nødt til at tage højde for. Endelig er der stramme krav fra
Finanstilsynet, som de skal leve op til. 

Karsten Beltoft fortalte, at kreditforeningerne også skal passe på,
at man ikke ændrer på gældende praksis, som i sidste ende gør det dyrere
for alle danskere at få lån. Derodver nævnte han, at der ikke findes nogle 
snuptagsløsninger. Han kom ind på det positive ved nedrivningspuljen,
men påpegede, at der skal mange flere midler til at for at få revet alle ned
og dermed skabe en bedre balance på husmarkedet i
landdistrikterne.

Sunde virksomheder kan stadig få lån
Louise Caroline Mogensen, vicedirektør i Finansrådet, lagde
i sit indlæg ud med at anerkende, at kreditsituationen er stram,
men pointerede at sunde virksomheder stadig kan få lån.
Hun fortalte samtidig, at problemet omkring boliger i landdistrikterne
er, at udbuddet er en del større end efterspørgslen.

Hun erklærede sig enig med Steffen Damsgaard i, at det er
mange faktorer der spiller ind på lånemulighederne til små
og mellem store virksomheder (SMV). Ved bankernes tab i
de private erhverv er SMV’erne overrepræsenteret i
tabstabellen. Landbrug og bygge-anlæg er særlige ramte brancher.

På linje med Karsten Beltoft sagde hun, at de ikke kunne
konstatere regionale forskelle i forhold til, om der gives lån
eller ej. Derudover blev det nævnt, at hun kender myterne
på området, og at hun ønsker fortsat dialog om finasiering
i landdistrikterne. Hun opfordrede herefter virksomheder,
der ikke kunne få fiansiering til at henvende sig.

Hvad er en sund virksomhed?
Herfter blev debatten givet fri. Der blev stillet spørgsmål
fra salen, og politikerne i panelet skød til og på hinanden,
Realkreditforeningen og Finansrådet.

Fra salen blev der bl.a. fokuseret på problemet med at få
finansiering til boliger, økologiske landbrug osv. Der blev
stillet spørgsmål om, hvad der anses for en sund virksomhed og
meget andet.

Karsten Beltoft huskede på, at man i forhold til de eksempler
med manglende belåning kun hører den ene side af sagen. Louise
Caroline Mogensen kommenterede, at man som bank skal være
sikker på at få pengene igen, og at banken er sårbar over for tab.
Hvis en virksomhed lukker, skal tabet hentes et andet sted.

Forslag om at nedsætte et ekspertudvalg
Herefter blandede politikerne sig for alvor i debatten,
og de kom med adskille grelle eksempler på privatpersoner og
virksomheder, der ikke kunne få lån. Hans Chr. Schmidt (V)
og Anni Matthiesen (V) argumenterede for at få nedsat et
ekspertudvalg, der kan se på, hvordan man får tøet
finansieringproblemet op i landdistrikterne.

Det er Andreas Steenberg (RV) og regeringen ikke tilhænger af.
Han pointerede i stedet for, at det er et vækstproblem. Finansierings-
problemet skal ifølge ham løses ved at skabe vækst og beskæftigelse
i landdistrikterne, og han redegjorde herefter for regeringens
vækstinitiativer.

Det udviklede sig herefter til en skarp debat om kreditforeningerne og bankernes 
samfundsansvar, om lukkethed hos banker og kreditforeninger, bankpakker,
kreditforeninger og bankernes forretningsmodel,  finanskrise,
forbedrede rammevilkår for virksomheder i landdistrikterne, 
risikovillighed, de glade 00’er, værdiansættelsesbekendtgørelse, hvordan man
skaber vækst og meget meget andet.

Der kom ikke entydige konklusioner ud af debatterne. Det
nærmeste man kom var ideen om at nedsætte et ekspertudvalg
til at se nærmere på problmet og finde løsningsmodeller. Det
bakkede Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes
Fællesråd op om.

Ovenstående er Landdistrikternes Fællesråds (LDF) overordnede
gengivelse af debatten.

 

Et svar til 2014 – Debat om finansiering af boliger og erhverv i landdistrikterne

  1. Meget spændende læsning, dog uden de helt store nyheder. Godt at se at debatten til stadighed holdes igang. Der er muligheder både for vækst og for sunde virksomheder også herude på landet.

    Må jeg igen nævne den store mulighed, som ligger for virksomheder indenfor e-handel og handel med ydelser indenfor it-teknologi.

Der er lukket for kommentarer.