Debat: Det er blevet dyrere at tage på arbejde for de tusindvis af pendlere, der flere dage om ugen tilbagelægger større afstande for at komme på arbejde. Særligt i landdistrikterne kan de høje benzin- og dieselpriser mærkes på pengepungen. Den dårlige nyhed er, at der ingen udsigt er til, at de for alvor falder igen. Tværtimod.
Når omkostningerne til at køre på arbejde stiger markant, vil det få nogle til at overveje, om det nu er turen værd. Det hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet. Hvis ikke vi kører efter det job, vi er bedst kvalificeret til eller trives bedst i, begynder en ond spiral, der i sidste ende kan gå ud over Danmarks konkurrencedygtighed og økonomiske vækst. Det vil kun gøre os alle fattigere.
Netop hensynet til mobiliteten på arbejdsmarkedet og den danske konkurrence har været afgørende for det politiske ønske om, at befordring til arbejde over længere afstande blev støttet via et skattefradrag – det såkaldte befordringsfradrag.
Befordringsfradraget – og det sidenhen forhøjede fradrag for borgere i nogle yderkommuner – har samtidig været med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig uden for de store byer og kunne pendle langt til arbejde, uden at det indtil starten af 2022 blev en uoverstigelig udgift.
Befordringsfradraget har med andre ord været med til at sikre muligheden for at bo og leve i hele landet og er et godt skridt på vejen til at opfylde ambitionen om et Danmark i balance.
De stigende benzin- og dieselpriser er desværre ved at vende op og ned på de politiske ønsker, der oprindeligt lå bag befordringsfradraget. For danskere bosat på landet er der ofte ikke andre reelle muligheder for at komme på arbejde end at tage bilen, i og med der ingen tog eller busser er med høj rute-frekvens.
Med tanke på netop det mener vi, at det kun er rimeligt at tilpasse befordringsfradraget til den nye virkelighed, vi står i med benzin- og dieselprisernes himmelflugt. Den gode nyhed er, at Skatterådet blot kan beslutte at justere beregningsgrundlaget til de reelle omkostninger til benzin og diesel.
“Befordringsfradraget har med andre ord været med til at sikre muligheden for at bo og leve i hele landet”
Men faktum er, at justeringen af befordringsfradraget kun kan gøre en mindre forskel for danske pendlere, da regnestykket dels indeholder en række andre udgifter, dels er et ligningsmæssigt fradrag.
Derfor mener vi, at Skatterådet skal benytte samme lejlighed til at se nærmere på regnestykket bag befordringsfradraget. Det handler om det såkaldte skønsmæssigt fastsatte værditab, der i mange år har ligget på 0,25 kr. pr. km. Det beløb udgør faktisk kun 1/5 af den sats for værditab, som Skatterådet regner med i andre sammenhænge. Derfor mener vi, at det er et oplagt sted at opjustere, så befordringsfradraget genvinder sin værdi for pendlerne.
I flere lande har man fra politisk side valgt at række bilisterne en hjælpende hånd. I Frankrig får bilisterne støtte svarende til godt en kr. pr. liter benzin, og i Sverige og Tyskland nedsættes afgifterne til EU’s minimumssats. I Sverige får bilejere endda et engangstilskud på 1.000-1.500 kr. – mest til dem der bor i landområder.
Vi mener, at Danmark bør følge trop. Det bør være tydeligt for enhver, at noget skal gøres, og at kørselsfradraget i Danmark trænger til et realitetstjek. Ellers risikerer vi, at det øger skævvridningen i vores land og hæmmer mobiliteten både på arbejdsmarkedet og boligmarkedet.