Lokalpolitiker eller ildsjæl – kursus i Ny Vejen Kommune

Fællesrådet for Landsbysamfund i Ny Vejen Kommune (landdistriktsrådet) tilbyder i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd kurset: Lokalpolitiker eller ildsjæl. Det afvikles den 19. august 2006 kl. 9.00 – 15.45 på Hovborg Kro.

Kurset henvender sig til lokalråd i Ny Vejen Kommune, lokale ildsjæle, medlemmer af repræsentantskabet for Fællesrådet for Landsbysamfund, kommunalpolitikere og embedsmænd, der arbejder med dette område i de 4 nuværende kommuner (Brørup, Holsted, Vejen, Rødding) og den kommende Ny Vejen Kommune.

Kurset har til formål at skabe klarhed i forhold til, hvorledes man som politiker og ildsjæl kan gøre en forskel i forhold til den nye struktur, idégenerering, fondraising og fællesskabet. Tillige skaber kurset en klarhed i forhold til muligheder, mål og midler på landdistriktsområdet. 

Indlægsholderne er:

Johs. Nørregaard Frandsen, institutleder ved Syddansk Universitet, der vil tale ud fra emnet: På Herrens Mark eller kampen om den store, udendørs fortælling?

Ejvind Lassen, Grobund Aps., Hobro, taler om: Identitetsskabende aktiviteter i lokalsamfundet – den gode historie. Han har arbejdet med flere projekter i det nordjydske, og vil give eksempler på, hvordan man kan udvikle og formulere strategier og politikker indenfor bosætning, byplaner, borgerplaner, helhedsplaner, landdistriktspolitik m.m.

Tove Gæmelke, projektleder, Trekantområdets Innovationsforum,  stiller og besvarer spørgsmålet: Hvilke muligheder giver samarbejdet mellem Ny Vejen Kommune og Trekantsområdet Danmark, også set i forhold til landdistrikterne?

Tilmelding: 76 340 350 eller cms@landdistrikterne.dk 

Læs mere om Fællesrådet for landsbysamfund i Ny Vejen Kommune her 

Dette indlæg blev udgivet i Kalender-2008. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *