Infrastruktur

I Danmark skal man kunne bo overalt, uden at ens infrastrukturelle forhold er fundamentalt ringere end ellers. I dag kan man risikere at enten vejnet, offentlig transport, bredbånd, mm. ikke lever op til den gængse standard i Danmark. Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd en række fokuspunkter og initiativer, som skal sikre, at der i Danmark ikke er infrastrukturelle barrierer til hindring for, at man kan bosætte sig eller drive virksomhed, hvor man vil.

Vores holdning

Læs her hvilke initiativer Landdistrikternes Fællesråd mener, der er behov for til at sikre forudsætningerne for infrastruktur i alle dele af landet.

Overordnet vejnet

I landdistrikterne er sammenhængende vejnet afgørende for mobiliteten, da dækningen af offentlige transportmuligheder ofte er mangelfulde og utilstrækkelige. Det er derfor vigtigt, at der gives flere midler til statsvejnettet i land- og yderområderne. Vejnettet er med til at binde land og by sammen og er derfor essentiel for hele landets udvikling.

Kommunale landeveje

Mens statslige veje udgør 3.800 km, breder kommunevejene sig over 70.000 km. Af dem strækker ca. 40.000 sig gennem landzoner. Desværre bliver småvejene i landzonerne ofte overset, når der skal prioriteres vejvedligeholdelse. Selvom kommunerne har øget midlerne til vejvedligeholdelse de senere år, er der nemlig et efterslæb på vedligeholdelse af kommuneveje på knap 4 mia. kr., viser en analyse fra SamKom.

Et trygt og velfungerende vejnet er afgørende for nutidens familie- og arbejdsliv. Børn skal kunne tage cyklen i skole eller til fodbold, ligesom forældrene skal have mulighed for at komme effektivt og hurtigt på arbejde. Samtidig er en god infrastruktur vital for danske virksomhederes konkurrenceevne. Landdistrikternes Fællesråd foreslår konkret, at staten øremærker 500 mio. kr. over fem år til en pulje, som kommunerne kan søge og medfinansiere således, at de små veje uden for byerne opgraderes og udvides for én milliard kroner i alt. 

Kollektiv trafik

Den kollektive trafik er ofte mangelfuld i landdistrikterne, hvilket begrænser mobiliteten. Særligt børn, unge og ældre, der skal passe skole, til fritidsjob eller forbi lægen bliver berørte af dette. Der bør derfor skabes bedre forudsætninger for busdrift i landdistrikterne, så den mobile sammenhængskraft også garanteres uden for de større byer. I den sammenhæng er det vigtigt, at der tilføres flere ressourcer og samles op på erfaringer fra statslige puljer og andre regionale/kommunale tiltag, der har støttet forsøg med kollektiv trafik i landdistrikterne.

Taxidækning

Med liberaliseringen af taxiloven fulgte en lang række elementer, der samlet set forandrer vilkårene for at levere taxiydelser i Danmark, der vil være helt styret af markedsmekanismer, når loven i 2021 er fuldkommen indfaset. Selvom taxiloven indeholder flere gode tiltag, så skaber ændringerne forskellige udfordringer særligt i landdistrikterne, hvor der kan være et manglende grundlag for at drive en taxiforretning. Der er derfor brug for en tilpasning af taxiloven i forhold til at sikre den nødvendige dækning i landdistrikterne, herunder ø-kommunerne, som er særligt udfordrede.

Bredbåndsdækning

Selvom bredbåndet for mange i dag er en selvfølge, så findes der også steder uden. Det er især i land- og yderområderne, hvor brugerne lider under en dårlig bredbåndsforbindelse, som er helt afgørende for at fastholde virksomheder, borgere og turisme. Der bør derfor ske en forbedring af betingelserne for udbredelsen af bredbånd ved at give bedre rammer for kommunerne i forhold til at stille krav om dækning i underforsynede områder.

Mobil- og bredbåndsdækning

Dækningen af mobilnetværk og mobilt bredbånd er i dag en afgørende faktor for boligkøbere og for virksomheder på udkig efter lokaler. Huse med dårlig dækning er sværere at sælge, og virksomheder fravælger områder, hvor mobilsignalet er utilstrækkeligt, da den er essentiel for at drive erhverv. Det er derfor problematisk, at den mobile dækning ikke fungerer i flere dele af landet, hvor særligt de tyndt befolkede områder i landdistrikterne er repræsenteret. For at løse den udfordring mener Landdistrikternes Fællesråd, at der fremadrettet skal sættes højere krav til dækning i forbindelse med kommende frekvensauktioner.

FAKTA