TV-udsendelser sætter fokus på Ø-PAS®

TV MIDTVEST lancerer en ny stor TV-rejseserie, Ø-hop, med reportager fra de mange mindre danske øer, der er en del af Ø-PAS®.

Det rødbedefarvede Ø-PAS® hjælper dig på vej til 37 øer i det danske ø-rige med gode råd, kort og oplysninger om de enkelte øer. Ø-PAS® blev lanceret første gang i juni 2016 som et forsøg. De 50.000 Ø-PAS® blev revet væk af turisterne, hvilket betød, at projektet i 2017 blev udvidet til 200.000 Ø-PAS® med støtte fra Erhvervsministeriets landdistriktspulje. Antallet af øer blev samtidig udvidet til 37.

TV MIDTVEST har besøgt flere af øerne i forbindelse med stationens nye store TV-rejseserie, Ø-hop, med reportager fra de mange mindre danske øer. Udsendelserne er inspireret af Achton Friis’s rejse til de danske øer i båden “Rylen” for snart 100 år siden.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, som har overtaget konceptet for Ø-PAS® fra Sammenslutningen af Danske Småøer, er blandt de medvirkende i serien, der første gang løb over skærmen søndag aften den 4. februar.

– Jeg håber, vi kan være med til at brande det danske ørige og dermed styrke såvel turisme som bosætning rundt i alle dele af Danmark, siger Steffen Damsgaard.

Følg TV-rejseserien på TV MIDTVEST

I Ø-PAS® er hver ø præsenteret med et kort, et foto, faktaoplysninger om hvad der kan ses og opleves på øen samt en QR-kode til øens hjemmeside. I et blankt felt ved præsentationen af den enkelte ø kan turisten fra en plade på havnen eller færgen gnide en silhuet af øen over med en særlig pen og på den måde samle på ø-mærker. Denne gimmick er turisterne vilde med og konkurrerer gerne med familie og venner om, hvem der har besøgt flest øer.

Læs mere om Ø-PAS® på Det danske ørige og bestil det her

Læs mere om de hidtidige erfaringer på Erhvervsstyrelsens hjemmeside Liv og Land

Kontaktpersoner

Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 61 16 46 58, mail eoe@landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail