Svar på forslag til byfornyelseslov

Landdistrikternes Fællesråd er høringspart, når Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fremsætter nye lovforslag indenfor vores interessefelt. Ministerens forslag til ændring af byfornyelsesloven har netop været i høring. Læs LDF’s høringssvar her:

Høringssvar ang. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer.

Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter sendte den 02. oktober 2014 et lovforslag om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer i høring.

Indledende bemærkninger

Landdistrikternes Fællesråd er glade for at der nu lægges op til en række gode men også tiltrængte forbedringer samt en omfordeling af midler i loven om byfornyelse og udvikling af byer.

Fra Landdistrikternes Fællesråds side er det meget vigtigt at tiltagene rettet mod landsbyer og byer op til 3.000 indbyggere og i en del tilfælde op til 10.000 indbyggere får en større vægtning samt et hovedfokus i prioriteringen af midlerne beskrevet i loven. Det er endvidere vigtigt at hovedfokus er på områder i land- og yderkommuner.

Der er et stort efterslæb og vil fortsat være et stort efterslæb på byfornyelsesområdet i land- og yderkommuner især, set i forhold til tidligere tiders byfornyelsesindsats rettet mod hovedstaden og de største byer. Derfor er en høj prioritering af byfornyelsesindsatsen i land- og yderkommuner og især i landsbyer og byer op til 3.000 indbyggere og i en del tilfælde i byer op til 10.000 indbyggere meget vigtigt.

 

Fordeling af midler til områdefornyelse og muligheder under områdefornyelse

Landdistrikternes Fællesråd er meget positive overfor at der afsættes yderligere kr. 20 mio. ekstra til områdefornyelse af den samlede ramme. Det er vigtigt at det er byer under 3.000 indbyggere og dernæst byer under 10.000 indbyggere der prioriteres højest, med minimum kr. 40 mio., et beløb der kunne ønskes yderligere forhøjet. Der bør være særlig fokus på byer i land- og yderkommuner.

 

Landdistrikternes Fællesråd anerkender endvidere at der kan gives tilskud til indretning af midlertidige byrum, hvilket igen bør have fokus i mindre byer under henholdsvis 3.000 indbyggere og 10.000 indbyggere.

Endelig anderkendes det også som om led i områdefornyelse at kommuner nu kan opkøbe og nedrive overflødige erhvervsbygninger i byer mellem 3.000 og 10.000 indbyggere mod tidligere kun i byer inder 3.000 indbyggere.

Forslag til styrkelse af den boligsociale indsats.
Mange kommuner har iværksat eller er i gang med at iværksætte en boligsocial indsats i landområderne, som en del af kommunens strategi for udvikling og omdannelse. Erfaringerne har indtil nu været rigtig positive. En væsentlig del af denne indsats tager udgangspunkt i byfornyelseslovens bestemmelser.

For at styrke den boligsociale indsats i landområderne foreslår vi fra Landdistrikternes Fællesråd, at støttesatsen til udgifter til kondemnering samt til genhusning efter kapitlerne 8 og 9 i loven øges til 60% for beslutninger, der træffes i landområder og i byer med mindre end 3.000 indbyggere. Hermed harmoniseres støttesatserne for de forskellige nødvendige redskaber i indsatsen.

Det vil betyde, at kommunernes rammer efter ”landsbypuljen” vil kunne finde anvendelse til styrkelse af den boligsociale indsats, hvis den enkelte kommunalbestyrelse ønsker det, og det vil gøre indsatsen efter landsbypuljen mere sammenhængende.

 

Byfornyelsesmidler til boligejendomme bygget op til år 1960

Landdistrikternes Fællesråd støtter at kommunalbestyrelserne får mulighed for at øge tilskuddet ved at yde tilskud på op til 50% af de støtteberettigede udgifter til ombygning af boligejendomme og ved fredede og bevaringsværdige op til 75% tilskud af støtteberettigede udgifter i boligejendomme op til 1960. Desværre kan man frygte om kommunerne i større stil, og især land- og yderkommunerne i større stil, har ressourcerne til at ville prioritere og anvende denne mulighed.

 

Der er nemlig fortsat et stort antal utidssvarende og nedslidte boligejendomme. Opdateringen af utidssvarende boligejendomme sker langsommere uden for de store byer, hvor markedskræfterne i mindre grad end i byerne understøtter udviklingen. Det er derfor fortsat nødvendigt med en offentlig indsats for at komme udfordringerne til livs. Landdistrikternes Fællesråd er derfor positiv overfor at de dårligste bolig-ejendomme bør kunne opnå støtte til afhjælpning af de mest basale mangler såsom etablering af bad, afhjælpning af kondemnable forhold, energiforbedrende foranstaltninger foreslået i et energimærke, istand-sættelse af bygningens klimaskærm, samt nedrivning, når det er begrundet i bygningens fysiske stand.

 

Men for nedrivning af forfaldne beboelsesbygninger er behovet for så vidt uafhængigt af byggeåret, og der ses i praksis jævnligt boliger bygget efter 1960, der er så nedslidte at de ikke kan og bør reddes. Der vil komme flere og flere bygninger i denne gruppe i de kommende år.
Landdistrikternes Fællesråd ønsker, at kravet om byggeår for tilsagn til nedrivninger frafaldes, men at kravet om at bygningen skal være væsentlig nedslidt selvfølgelig fastholdes.

 

Energibesparende foranstaltninger i forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse.
Det er meget glædeligt, at tilskudsmulighederne til forsamlingshuse forbedres markant, så kommunerne kan give op til 100% tilskud til bygningsfornyelse af støtteberettigede udgifter, når der ikke kan skaffes anden finansiering. Det er et punkt som Landdistrikternes Fællesråd har fremført ved tidligere lejligheder, da samlingspunkter især i landsbyerne er meget vigtige at fastholde, og det at fremskaffe den nødvendige finansiering er stort set umulig ud over hvad lokalsamfundet selv kan indsamle og i visse tilfælde fundraise.

Landdistrikternes Fællesråd er samtidig bekendt med at en meget stor udfordring i forsamlingshusene er, at energiforbruget er meget højt på grund af bygningernes alder, byggemåde samt brugsmønsteret.
Derfor vil Landdistrikternes Fællesråd gerne at foreslå, at forsamlingshuse – i lighed med udlejnings og ejer-/andelsboliger (boligejendomme) – fremover kan få støtte til energibesparende foranstaltninger med udgangspunkt i Energimærkeordningen.

Nedrivning af bygninger, der hverken er beboelse eller erhverv.
I forbindelse med indsatsen for nedrivning af forfaldne ejendomme i mindre byer og landområder er Landdistrikternes Fællesråd blevet opmærksom på, at der er faldefærdige ejendomme, der ”falder udenfor”. Det er bygninger, der er i privat eje, typisk i foreningsregi, uden direkte offentlig indflydelse på driften.
Det drejer sig f.eks. om

  • missionshuse, spejder- og klubhuse, lejrskoler og forsamlingshuse (uden erhvervsmæssig udlejning), der ikke kan istandsættes.

Der er tale om ejere, der sjældent selv har mulighed for at tilvejebringe midler til en nedrivning, hvorfor det vil være særdeles gavnligt, hvis der kunne tilvejebringes hjemmel til at kommunerne kan støtte nedrivning af disse ejendomstyper.

 

Håber at fremsendte høringssvar kan bidrage til det videre arbejde med byfornyelsesloven.

 

Med venlig hilsen

Landdistrikternes Fællesråd

Steffen Husted Damsgaard

Formand

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.