Stor modstand mod Højhastighedskomitéens anbefalinger

“Bred opbakning til Højhastighedskomitéens anbefalinger” lyder overskriften på en nyhed, som forleden blev udsendt af IT- og Telestyrelsen. Nu er bredde selvfølgelig en relativ ting, men man må sige, at Styrelsens kommunikationsafdeling har en, undskyld, bred forståelse af begrebet.

 Når man læser selve nyheden – og ikke mindst indholdet af det høringsnotat, som nyheden skal “sælge” – viser det sig nemlig, at historien lige så godt kunne have haft en overskrift med det modsatte fortegn.

Overskriften referer til Højhastighedskomitéens anbefalinger til, hvad Danmark skal gøre for at udnytte fordelene ved fremtidens lynhurtige bredbåndsforbindelser. Og allerede da komitéens rapport blev præsenteret i januar, blev anbefalingerne mødt kritik.

Højhastighedskomitéen anbefalede nemlig, at udrulningen af fremtidens bredbåndsnet skal udrulles på markedsbetingelser. Som konsekvens heraf ville kun 80 % af danskerne få adgang til fremtidens lynhurtige 50 MB-forbindelser. De resterende 20 % af befolkningen bosiddende i landdistrikter og yderområder skulle ifølge komitéens anbefaling nøjes med 10 MB-forbindelser.

Det er netop denne dobbelte målsætning som flere af høringssvarene – heriblandt Landdistrikternes Fællesråds – er kritiske over for. I sit høringssvar skriver LDF-formand Steffen Damsgaard  således:

“Det er på ingen måde tilfredsstillende med en todelt målsætning overhovedet, det er til gengæld dybt uambitiøst.

Man kan ikke sammenligne behovet for bredbånd med behovet for anden traditionel infrastruktur, hvor behovene ofte er lidt mindre de steder hvor befolkningsgrundlaget er mindre. Sagt med andre ord, så er borgernes og virksomhedernes krav til bredbåndshastigheder til fx undervisning, virksomhedsdrift, e-handel, forskning og telemedicin, akkurat de samme uanset om man bor i byen, på landet, på en ø eller et andet udkantsområde.

Andre af høringssvarene kritiserer, at Højhastighedskomitéens anbefaler en ensidig markedsbaseret udrulning af bredbåndsnettet. I den forbindelse foreslår Steffen Damsgaard i sit høringssvar, at den markedsbaserede udrulning suppleres med oprettelsen af en infrastrukturfond:

De indtægter staten opnår ved at gennemføre salg og udbud af diverse adgange til at udbrede teknologier på kommunikationsområdet, bør helt eller delvist være med til at sikre en udbredelse af fiberbaserede bredbåndsforbindelser i de dele af landet hvor den kommercielle udbredelse på markedsvilkår ikke sker. På andre infrastrukturområder har man etableret en Infrastrukturfond. Her kunne man fx etablere en tilsvarende form for fond til at sikre udbredelse af fiberbaseret infrastruktur.

Bredde er som sagt en relativ ting. Det samme gælder for hastighed. Et 56 kb-modem gav for eksempel en lynhurtig forbindelse til internettet. I 1990’erne.

Af Martin H. Brunsgaard

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *