Sommerhuse på udenlandske hænder

[Danske Kommuner Nyhedsmagasinet] Blandt andre i Lolland og Vesthimmerlands Kommuner, mener man, at udlændinge kan være med til at skabe liv i udkantsområderne. Derfor drømmer de om en afskaffelse af forbuddet mod salg af fast ejendom til folk fra andre lande.
Borgmestrene i Varde og Ringkøbing-Skjern Kommuner, Gylling Haahr (V) og Iver Enevoldsen (V) finder, at en lempelse af reglerne risikerer at få den stik modsatte effekt, De 2 borgmestre går nu sammen for at advare mod at sælge sommerhuse til udlændinge.

– Det kan godt være, at en række salg vil give penge her og nu, men på sigt vil det ødelægge den udvikling, vi ønsker i turismen, siger Iver Enevoldsen.

– Tyskere har ikke tradition for at leje sommerhuse ud, og derfor kan sommerhusområderne stå tomme det meste af året, samtidig med at der ikke vil være sommerhuse nok at leje for turisterne, påpeger han.

Vesthimmerland er en af de ni frikommuner og leger i den forbindelse med tanken om at sælge sommerhuse til udlændinge. Det er dog endnu ikke besluttet, om der skal søges om tilladelse til at omgå reglerne.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *