Små-øerne som Finanslovs-tema?

Dansk Folkeparti har på deres sommergruppemøde erklæret, at små-øerne skal være et tema i finanslovsforhandlingerne for 2010. Ifølge udmeldingerne gælder det på områder som kystsikring og bredbåndsforbindelser, hvor små-øerne er dårligt stillede.

Det er meget glædeligt at små-øerne – som er en del af vor lands landdistrikter og yderområder  -nu indtager en plads som et tema for de kommende finanslovsforhandlinger, hos foreløbigt ét parti i Folketinget.

Glæden bliver dog lidt mindre hvis små-øerne som tema, kun begrænser sig til kystsikring og bredbåndsforbindelser. Der er MANGE andre meget relevante punkter der også kunne tages med under samme tema, fx fastholdelse af praktiserende læger på øerne, prisniveau for færgetransport (ofte eneste vej til og fra øerne), Social- & Indenrigsministeriets Ø-støtte-pulje, osv osv…

Endelig er der Danmarks samlede landdistrikter og yderområder, der jo som bekendt næsten konstant står overfor en lang række forskellige udfordringer. Det kan være udfordringer som dækker alle landets landdistrikter, eller udfordringer som er forskellige fra område til område.

Landdistrikterne og yderområderne generelt, har et kæmpe behov for at der investeres massivt i forbedringer af de overordnede basale rammevilkår og forudsætninger for vækst, (fx uddannelse, infrastruktur, byfornyelse/bosætning, sundhedssektor, osv osv). …….. Ændret lovgivning i dette tilfælde fx differentieret Planlov er et andet vigtigt område.

Sådan kunne jeg blive ved meget længe. Det er derfor nødvendigt – op til Finanslovsforhandlingerne – med flere klare ønsker,  Folketinget, hvis landdistrikter og yderområder for alvor skal fremstå som et fokus-område for differentieret lovgivning.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *