Samspil i Sønderborg

De lokale kræfter kridtede banen op, og kommunen spillede med. Sådan beskriver ildsjælen Tina Sahl Lydiksen organisationsdannelsen på landdistriktsområdet i Sønderborg Kommune. Og sådan opfattes forløbet også fra kommunal side.

– Uden ildsjælenes forarbejde med at sætte fokus på landdistriktsområdet var vi aldrig kommet i gang. Og uden kommunens medspil på det, var vi ikke nået dertil, hvor vi er nået i dag, lyder den samstemmende vurdering fra Inger Plauborg, byrådsmedlem og formand for Landdistriktsudvalget, og Poul Valdemar Nielsen, fagcenterchef for Kultur & Fritid i Sønderborg Kommune.

Samspillet har her snart 3 år efter kommunesammenlægningen resulteret i en organisering af landdistrikts-området, der forbinder de enkelte lokalområder med det kommunale, politiske og administrative niveau.

Lokal oprustning

Tina Sahl Lydiksen var en af de græsrødder, som var med til at kridte banen op. Sammen med en række ildsjæle fra den gamle Sydals Kommune etablerede hun en gruppe, der arbejdede på at få skabt landsbyråd rundt omkring i den nye Sønderborg Kommune.

I dag konstaterer hun med tilfredshed, at der er blevet lyttet til arbejdsgruppen – både fra lokalsamfundenes og kommunens side. I 23 af Sønderborgs godt 30 lokalsamfund har man dannet landsbyråd. Og landdistrikterne er et af fyrtårnene i den nye kommuneplan.

Ifølge Poul Valdemar Nielsen er kommunens lydhørhed en bevidst strategi, som skal stimulere til at lokalsamfundene organiserer sig.

– Vi  vil gerne understøtte ildsjælene i at skabe noget i lokalsamfundene. Det gør vi ved at give dem indflydelse på deres eget område og på den overordnede politik i kommunen, forklarer Poul Valdemar Nielsen.

Den lyttende holdning suppleres desuden af mere håndfaste incitamenter.

– I Landdistriktudvalget har vi besluttet at give hvert landsbylaug 6000 kr. i årligt driftstilskud. Det er jo også en slags stimulering. Og landsbylaug der tildeles tilskuddet, får samtidig en gratis hjemmeside på vores fælles elektroniske platform, Infoland, fortæller Inger Plauborg.

Landdistriktsudvalget

Det centrale forum for samspillet mellem lokale græsrødder og kommunalpolitikere er Landdistrikts-udvalget. Da Landdistriktsudvalget er et midlertidigt udvalg – et såkaldt §17, stk. 4-udvalg – sidder der nemlig både politikere og ikke-politikere i udvalget.

Inger Plauborg lægger ikke skjul på, at hendes mål var et stående udvalg på landdistriktsområdet. Men politik er det muliges kunst, og som de politiske kort blev fordelt ved valget, var et midlertidigt udvalg det højest opnåelige.

I denne situation valgte man at tilpasse sig det organisatoriske forarbejde, som græsrødderne havde gjort ved at danne Landsbyforum, der er en paraplyorganisation for landsbylaugene. De syv af Landdistriktsudvalgets 15 medlemmer er således udpeget af Landsbyforum. Og i bakspejlet kan Poul Valdemar Nielsen se oplagte fordele ved det, der oprindelig var den næstbedste løsning.

–  Vi har f.eks. kun kunnet få lokalsamfundene med på ideen om det elektronisk landsbynetværk, Infoland, fordi der har siddet nogle ildsjæle i Landdistriktsudvalget, der har kunnet se pointen med en fælles informationsplatform, lyder vurderingen fra Poul Valdemar Nielsen.

Tina Sahl Lydiksen er enig. Hun sidder som repræsentant for Lysabild Landsbylaug, når Landsbyforummet mødes for at diskutere de punkter, som Landdistriktsudvalget har på dagsordenen.

– Hvis ikke der er en bottom up-proces og en forpligtelse fra ildsjælene, så får de politiske beslutninger ikke den ønskede effekt i implementeringen, påpeger Tina Sahl Lydiksen.

Lokale udviklingsplaner

Udover Infoland har Landdistrikts-udvalget iværksat en proces, hvor lokalsamfundene får hjælp til at udarbejde lokale udviklingsplaner.

En lokal udviklingsplan er borgernes egen vision og målsætning for, hvordan de ønsker, at deres lokalsamfund skal udvikle sig. Planen beskriver desuden de handlinger, der skal til for at realisere målet. Nogle af tingene vil borgerne selv kunne klare, mens andre kræver hjælp udefra – f.eks. fra kommunen.

Poul Valdemar Nielsen fortæller, at arbejdet med de lokale udviklings-planer blev sat i gang bl.a. fordi man ønskede at få kvalificerede indspil til kommuneplanen.

– Hvis man har den demokratiopfattelse, at man gerne vil bevare en del af det nærdemokrati, der var før, så må man spørge sig selv: Hvordan får man kvalificeret borgerne til at indgå i debatten om f.eks. en kommuneplan? Det kan arbejdet med de lokale udviklingsplaner bidrage til, forklarer Poul Valdemar Nielsen.

På et borgermøde om den kommende kommuneplan har Poul Valdemar Nielsen og Inger Plauborg kunnet glæde sig over at se, at det lokale strategiarbejde virker efter hensigten.

– Det var tydeligt, at lokalsamfundene på forhånd havde talt sig frem til, hvad de ville fremføre på mødet. Det gav synspunkterne en enorm troværdighed, fortæller Inger Plauborg med slet skjult stolthed i stemmen.

Hver kommune må finde sin vej

Som forvaltningschef kan Poul Valdemar Nielsen med tilfredshed konstatere, at det – som han udtrykker det – med relativt få midler er lykkedes at skabe en rimelig slagkraftig organisation. Men han understreger samtidig, at stærke græsrødder, politisk lydhørhed og gensidig samarbejdsvilje ikke alene har gjort det.

– Det har været vigtigt, at der politisk blev skabt mulighed for, at der blev ansat en person med ansvar for og ekspertise på landdistriktsområdet. Der skal også være en organisering på forvaltningsmæssigt niveau, påpeger Poul Valdemar Nielsen.

Også politikeren og ildsjælen er tilfredse med de opnåede resultater. Inger Plauborg glæder sig over, at de andre politiske udvalg og andre dele af den kommunale administration er begyndt at forholde sig til landdistriktsproblematikken.

Og Tina Sahl Lydiksen karakteriser Sønderborg Kommune som “et smørhul i landdistriktshenseende”, hvor ildsjælene nærmest har fået det, som de vil have det.

Poul Valdemar Nielsen maner dog til besindighed i forhold til direkte at efterligne Sønderborgs organisation:

– Hvilken organisationsform der er den bedste, vil i høj grad afhænge af den sociale, politiske og administrative kultur i en given kommune. Hver kommune må finde sin vej.

Hent hele dokumentet “Organiseret Samspil” som PDF: Organiseret Samspil 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *