Ros til regeringen

Er der lys for enden af tunnelen?
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har annonceret at den nye, samlede administration af LAG-systemet bliver placeret i Nykøbing Falster. LDF kan kun rose beslutningen: Den er naturlig og et vigtigt signal om, at landdistrikterne kan og vil huse statslige arbejdspladser.

Særlig begrundelsen for valget giver anledning til optimisme. Carsten Hansen, forklarer på ministeriet hjemmeside livogland.dk, at “Arbejdet med de lokale aktionsgrupper er en central del af regeringens og ministeriets landdistriktspolitik, og det er i meget høj grad i berøring med landdistrikter og yderområder. Derfor er der både faglige og politiske stærke grunde til at placere det nye LAG-sekretariat uden for hovedstadsområdet i Nykøbing Falster”. Disse grundlæggende og fornuftige overvejelser for beslutningen er det mest positive, fordi det giver håb om, at centraladministrationen i fremtiden vil overveje andre alternativer end tidligere, når man i fremtiden skal placere statslige institutioner i Danmark. Indenfor det tankesæt, som ligger til grund for denne beslutning, er der rig mulighed for at nytænke sammenhængskraften i Danmark – og ikke mindst regeringens indflydelse på den. LDF følger spændt udviklingen.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.