Regel-Danmark har taget overhånd

Regel-Danmark har taget overhånd, og det bremser erhvervsliv og iværksætteri. Staten bestemmer så meget idag, at det virkelige og lokale liv kvæles af alt for mange regler, som laves af folk, der ikke ved, hvad de taler om.

Historien om, at salget af vestjyske tørfisk er blevet forbudt, bragt af TV2 i denne uge virker måske banal: Dog understreger den klart og tydeligt, at borgere fra det lokale Danmark styres af københavnske embedsmænd, som er langt fra virkeligheden. Det er bekymrende, at et forsøg på iværksætteri og på at udnytte en egns særpotentiale for at drive virksomhed, lave turisme tilbud og værne om sin kultur og egnsidentitet forhindres af dansk lovgivning, der har taget overhånd.

For de danske landdistrikter er netop erhverv indenfor fødevareområdet en væsentlig del, men alt for ofte bremses gode initiativer af bureaukrati og lovgivning. Hvis erhvervslivet og iværksætteriet skal have mulighed for at blomstre – særligt i områder, hvor der er mangel på arbejdspladser – så skal der lempes for regler indenfor flere områder.   

Se klip fra TV2 eller læs artikel på: http://politik.tv2.dk/2015-06-01-toerfisk-ogsaa-en-del-af-valgkampen

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.