Plads til forskelle i planlægningen

[Landdistrikterne.dk] Tag højde for regionale forskelle. Det er signalet i miljøministerens forslag til Landsplanredegørelse 2009. Ifølge Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, kan det gavne udviklingen i landdistrikterne.

Hvert tredje år udsender miljøministeren en Landsplanredegørelse. Redegørelsen indeholder de principper og prioriteter, som regeringen mener, kommunerne skal planlægge efter. Og læst med landdistriktsbriller er det langt hen ad vejen positive hensigtserklæringer, der kommer til udtryk i Troels Lund Poulsens forslag til 2009-udgaven af Landplanredegørelsen.

Det mener LDF-formand Steffen Damsgaard. Han hæfter sig især ved, at forslaget eksplicit taler om et Danmark i balance, hvor udvikling skal ske med udgangspunkt i de særlige udfordringer og muligheder, der er lokalt og regionalt.

– Jeg læser det som et signal til kommunerne om, at regeringen ønsker en differentieret tilgang til planlægningen. Der skal ikke nødvendigvis være den samme planlægning i Øst- og Vestdanmark. Og det kan være en fordel for udviklingen i udkantsområderne, siger Steffen Damsgaard.

Han henviser til reglerne om bebyggelse i kystzoner som et eksempel  på en differentieret tilgang til planlægningen.

– Der er jo stor forskel på den nordsjællandske og den vestjyske kyst. På Nordsjælland har man ikke brug for, at kysten bliver plastret yderligere til med bebyggelse. I Vestjylland  kunne der derimod godt blive plads til, at man brugte en del af kyststrækningen til udvikling af erhverv og turisme, sig LDF-formanden og understreger, at det naturligvis skal ske under behørig hensyntagen til naturen.

Fokus på byudvikling

Knap så begejstret er Steffen Damsgaard for den del af Landsplanredegørelsen, der er viet til kommunernes byplanlægning. Her lægger regeringen op til, at byudviklingen skal foregå indefra. Udtjente industriområder skal udnyttes før det åbne land inddrages til byerne.

– Jeg har ikke noget imod tanken om fortættede byer. Men jeg kan godt blive bekymret for, hvad det lidt ensidige fokus på byudvikling kommer til at betyde for landsbyernes mulighed for at udvikle sig. For nogle landsbyer er den eneste mulighed at bygge ud i det åbne land.

De bange anelser forstærkes af indtryk fra den igangværende kommuneplanproces, hvor nogle kommuner udelukkende bruger deres mulighed for byudvikling på 2-3 centerbyer. Ikke mindst derfor håber Steffen Damsgaard, at kommunerne vil være lydhøre over for signalerne i Landsplanredegørelsen.

– Kommunerne skal benytte sig af de muligheder for en differentieret tilgang til planlægningen. Der er forskel på land og by, og landsbyer og udkantsområder skal have mulighed for at udvikle sig med udgangspunkt i de lokale ressourcer, siger han.

I længden mener LDF-formanden dog ikke, at hensigterklæringer er nok.

– Med de signaler, som Landsplanredegørelsen sender, vil det være naturligt med en revision af planloven, slutter han.

Af Martin H. Brunsgaard


Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *