Ny publikation giver gode råd til fødevareiværksættere

[MBBL] Hvis du overvejer at starte som selvstændig fødevareproducent, så er der gode råd at hente. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har netop udgivet en publikation, der tilbyder vejledning om produktion og salg af fødevarer.

Fødevarer af høj kvalitet og madlavning med fokus på det lokale, det danske og det nordiske, er for længst begyndt at sprede sig i danskernes bevidsthed. Noma og de andre pionerer har banet vejen for et muligt folkeligt gennembrud, som kun kan realiseres via en masse ildsjæles initiativ. Det er dette potentiale, som værktøjskasse skal være med til at forløse, skriver ministeriet.

Værktøjskassen er en guide igennem alle facetterne, fra de første overvejelser om etableringen, til opstarten, økonomiske overvejelser og reglerne på området.

Find publikationen: Småproduktion af fødevarer – råd og vejledning om produktion og salg af fødevarer.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.