Millioner på vej til 44 vanskeligt stillede kommuner

[Danske Kommuner Nyhedsmagasinet] Der er millioner på vej til 44 vanskeligt stillede kommuner, 12 i hovedstadsområdet og 32 i resten af landet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har offentliggjort fordelingen af årets særtilskud på i alt 586 millioner kroner. Fra puljen til vanskeligt stillede kommuner over hele landet modtager Odsherred Kommune 22 millioner. Det næsthøjeste beløb – 21 millioner kroner – går til Hjørring Kommune. 21 kommuner har søgt om tilskud fra hovedstadspuljen, mens 60 har søgt den landsdækkende pulje. Flere kommuner har søgt om tilskud fra begge puljer.
Foruden tilskuddene har ministeriet også fordelt lån for i alt 300 millioner kroner til kommuner, der er kommet i klemme på grund af underskud efter selvbudgettering. Her får to sjællandske kommuner de største portioner, nemlig Faxe og Holbæk med henholdsvis 31,3 og 30 millioner kroner. – Med særtilskud og låneadgang giver vi en håndsrækning, så også kommuner med særlige økonomiske udfordringer kan få budgetterne for 2012 til at balancere, siger indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V).

– Regeringen har lyttet til de kommuner, som har særlige behov. Det er dog langt fra alle kommuner, der har fået, hvad de bad om, og jeg er ked af, at jeg har måttet skuffe nogen, lyder det fra ministeren.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *