Merkur Andelskasse støtter landdistrikterne

Landdistrikternes Fællesråd oplever for tiden en stor medlemsfremgang og kan i dag byde velkommen til Merkur Andelskasse.
 
I takt med det store fokus, der har været på debatten om et Danmark i bedre balance, er der kommet stadig flere medlemmer til Landdistrikternes Fællesråd, som er den overordnede landdistriktsorganisation i Danmark.
 
Udover en del kommuner og landsbyer er der også flere virksomheder, der har vist interesse for sagen, og er begyndt at blive medlemmer. Det glæder derfor formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, at kunne byde velkommen til Merkur Andelskasse:
 
Jeg er overordnetlig glad for, at kunne byde velkommen til Merkur Andelskasse, som i over 30 år har finansieret iværksættere og ildsjæle i hele Danmark. Deres medlemskab i Landdistrikternes Fællesråd er et klart signal om, at de ønsker at der skabes bedre forhold i de danske landdistrikter og yderområder “, udtaler han.
 
Administrerende direktør i Merkur Andelskasse, Lars Pehrson, glæder sig også til samarbejdet:
 
Vores mere end 25.000 kunder kommer fra både land og by, og vi er bekymrede for den skævvridning, der sker af Danmark. Vi kan se, hvor meget idé- og initiativkraft, der kan være til stede i en landsby eller et lokalområde, men samtidig hvor stærke de kræfter er, som reelt kommer til at fremme affolkningen, med alle de problemer den fører med sig. Vi håber, at vi gennem samarbejdet med Landdistrikternes Fællesråd kan bidrage konstruktivt til såvel debat, men også handling, på dette vigtige område “, afslutter han.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Et svar til Merkur Andelskasse støtter landdistrikterne

  1. Villads Claes skriver:

    Velkommen til Merkur som jeg selv er kunde hos. Jeg er helt enig i Lars Pehrsons betragtning. Jeg ville ønske at man i landdistrikterne ikke hele tiden forsøgte at nå storbyens kulturudbud til sokkeholderne. I stedet lægger jeg op til at lave en ny slags kulturudbud, nemlig “bygge-samarbejds-foretagsomhedskultur” som er netop det der foregår på http://www.skarresøfestival.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *