Medlemmerne får ordet: »Det har været med til at skabe fornyet gejst, liv og sammenhold i det, der ligger bag hovedvejen«

En køretur langs den kommunale hovedvej Løkkensvej blev startskuddet til et projekt, hvor Hjørring Kommune har gjort naturen til katalysator for en positiv udvikling af et lokalområde.

Med projektet ’Løkkensvej – lev godt, lad det gro’ har Hjørring Kommune vendt udfordringer med forfaldne og forladte bygninger til en mulighed for at lade naturen komme i spil på en helt ny måde. En beplatningsstrategi, nedrivning af huse samt etableringer af stisystemer er elementer i det samlede projekt, der også har inddraget borgerne i at udvikle området.

Seks landsbyer langs Løkkensvej, der forbinder turist- og badebyen Løkken med Hjørring by, udgør projektområdet. Formålet har ikke været at øge tilflytningen til området, men at øge livskvaliteten og genfinde stoltheden for de, der allerede bor der.

Vi giver ordet til borgmester Arne Boelt (S), der fortæller om projektet, hvis nøgleord har været, at et nyt blik på et område kan forandre det radikalt.

Vil du starte med at forklare baggrunden for projektet ’Løkkensvej – lev godt, lad det gro’?

– Den første indgangsvinkel var at køre en tur på Løkkensvej, fordi vi havde fået en række tilbagemeldinger fra vores egne borgere om, at der ikke så specielt godt ud på vejen, som havde mange tomme boliger og forfaldne huse. På baggrund af turen kørte jeg ind ad nogle stikveje langs Løkkensvej for at se, hvordan det så ud i de mindre lokalsamfund. Det gav en ny viden og indsigt; så snart du kørte ind bagved, fik du et helt andet billede af byen. Der var nydelige parcelhuse og flotte haver. Samlet var der ikke stor forskel på det, jeg så der, og det, jeg så i andre af vores større byer i kommunen. Men vejkanten var en helt anden historie. Der var rigtig mange, som ikke længere syntes, det var et fedt sted at bo for at sige det rent ud.

– Efterfølgende blev nogle af vores medarbejdere bedt om at køre samme tur. De kom hjem og havde opdaget, at man kunne se Børglum Kloster langs hele den venstre side af vejen fra Hjørring til Løkken. Samtidig havde de været ovre på den anden side af Løkkensvej, hvor de fandt ådale og terræner, der fik dem til at sige: Hold da op. Tænk hvis man lavede en helhedsindsats for området, fik ryddet lidt op i husene og italesat, at der faktisk er mere end det, du kører igennem.

Hvad er formålet med projektet?

– Først og fremmest handler det om at skabe livskvalitet og genskabe en stolthed over at sige, at man bor i fx Rubjerg. Når byen havde forfaldne huse langs landevejen, troede alle, der kørte gennem, at det var slum. Kom man ind bagved, viste det sig, at det slet ikke var sådan. Her bor faktisk nogle, som er rigtig glade for at bo der i flotte huse og med flotte haver. Men helhedsindtrykket, når du kørte igennem, viste noget andet.

– Fra kommunens side har vi et turisme-sigte med projektet. Alle de norske og svenske turister, der kommer til Løkken, kører på Løkkensvej, fordi de kommer med færgen i Frederikshavn og Hirtshals. Når du kommer som turist og ser alle de forfaldne huse, får du let en opfattelse af: Er det ærlig talt rart at være her? Hvad er det, vi er kommet til? At ændre helhedsindtrykket har været en stor del af formålet for kommunen og for de større byer, der ligger for enden af vejen – både Løkken i vores egen kommune, men også Blokhus i Jammerbugt Kommune, hvor der kommer rigtig mange turister. For helhedsindtrykket gør noget for lysten til at komme tilbage. Det tredje er aspekt handler om det sociale. Hvis vi ikke får ryddet op i husene, så de igen kan sælges til en fornuftig pris, tiltrækker det nogle mennesker, som byen ikke kan være tjent med at bo sammen med.

Hvad er konkret sket i forhold til at rive huse ned?

– Der er revet mange huse ned langs vejen. Derfor er vi også kede af, at puljerne til nedrivning af huse er blevet sat ned. Vi mener faktisk, at de skal sættes væsentligt op. For der er et oprydningsarbejde, der skal laves i Danmark. Lige så vel som man i storbyer taler om områdefornyelse, kommer man også til at tale om landsby- og landdistriktsfornyelse.Kommer der ikke liv i de gamle mejerier og butikker, er det altså bedre at få dem væk, for de kommer til at se forfærdelige ud. Kan byen, området og kommunen være tjent med det? Nej, det kan de ikke. Så nedrivningen har været en vigtig faktor i projektet. Derfor har vi også kanaliseret de midler ind, som vi har haft til det.

Så der er blevet revet huse ned, og flere steder har man planlagt stisystemer. Er der andre konkrete effekter?

– Det gode ved at arbejde sammen med Realdania er, at de giver penge til, at man kan få hjælp til at lave en plan. Og det er virkelig en helhedsplan, der er lavet. Vi har fået en visuel plan for, hvordan man får naturen inddraget i udviklingen af Løkkensvej. Det betyder bl.a., at man nogle steder har fældet træer. Da træerne kom ned, opstod der et helt andet bagtæppe. Pludselig kunne man se Børglum Kloster, som bliver lyst op om aftenen. Det giver en helt anden opfattelse af at køre på vejen. Men man skal have nogle eksterne ressourcer til at hjælpe sig med at se det. Nogle der påpeger: Den lille bunke træer gør ingen som helst gavn. I skal da kigge op til klosteret.

Hvad har det eksterne blik betyder?

– Det betyder virkelig noget, hvordan andre ser på det. Vi har fået konsulenter indover, som starter med at ruske op i det hele. Men som også på et par enkle skitser viser, hvordan man kan gøre det anderledes. Så bliver folk virkelig opslugt af det, man kører ud i busture, og borgerne får konsulenternes syn på området. De mindede os om, at vi skal huske at fortælle vores historier, og dem har man prøvet at grave frem. Det giver en befolkning, som er stolte af og kan fortælle en historie om deres område nu.

Andet?

– Der er holdt mange borgermøder. Til et af dem kom en mand fra et konsulentfirma og gav sin vurdering af, hvad han havde set. Noget blev borgerne rost helt vildt for, så de blev enormt stolte. Men han tog også fat i nogle ting og sagde: Det er I nødt til at gøre noget ved. Det gav en selvforstærkende effekt. Pludselig er det ikke længere kommunen, men hele byen, der siger: Vi er nødt til at hjælpe hinanden. Det har givet et kolossalt løft af området og et helt andet syn på at være en del af Hjørring kommune for de, der bor her.

Hvad har det betydet for jer at arbejde med landdistriktsudvikling på den her måde?

– I projektet har vi interesseret os for de byer, der ligger ude i landdistrikterne og havde en opfattelse af, at vi havde glemt dem. Når vi interesserer os for dem og hjælper med at få deres historier frem, giver det en ny tro på og start for det område, de bor i. Frem for alt er rigtig mange frivillige gået sammen om projekter undervejs i projektperioden. Og når de frivillige går i gang, sker der ting og sager. I to af landsbyerne har de fx renoveret deres legepladser. Og hvad det ikke har betydet for børnene. Det er historier, vi får bagefter. Så det har været med til at skabe fornyet gejst, liv og sammenhold i det, der ligger bag ved hovedvejen. Og det har været en vigtig sidegevinst, der er kommet ud af det her projekt.

Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet denne form for landdistriktsudvikling?

– Det er min påstand, at mange af de her byer ikke selv har opfattet sig som boende i naturen, for de bor jo ”op ad Løkkensvej”. Når man fik bagtæppet ændret og åbnet området op, fik man pludselig noget, man kunne prale af. Der hvor jeg bor, kan jeg jo ikke se Rubjerg Knude Fyr og Børglum Kloster. Og det er to mastodonter i vores turistudvikling. Lige pludselig er der mange flere, som er blevet stolte af deres område.

Hvad siger det jer som kommune?

– Jeg tænker, at det kan være med til at holde huspriserne oppe. I stedet for at folk fortæller: Jeg bor jo herude, og der sker ingenting, kommer de med en helt anden stemme: Du skal vide, hvad der sker ude ved os. Vi har lige fået lavet denne her fine legeplads, og vi skal også have Sankt Hans fest i år, det har vi aldrig haft før. Det er sådan nogle historier, der pludselig kommer frem.

Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer?

– Når man arbejder sammen med Realdania, laver man en evalueringsrapport til sidst. Det ville være klogt og godt at kigge på den. Der er nogle ting, andre kommuner kan undlade at arbejde med og overlade til de frivillige. Men det er virkelig vigtigt, at der er nogen, som faciliterer processen. De medarbejdere, vi har inde på forvaltningen, som næsten aldrig er her, men arbejder ude på projekterne, er guld værd. De er simpelthen forudsætningen.

Kontaktpersoner

Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 5385 0127, mail eoe@landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

Email: mail@landdistrikterne.dk
Tlf. 61 31 36 36

Mandag – torsdag kl. 9.00 – 15.00
Fredag kl. 9.00 – 14.00

Tilmeld dig vores nyhedsmail