Lokale og politiske netværk skal bindes sammen

Hvilken betydning har kommunalreformen haft for landdistrikterne? Fra sin pind på Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter holder lektor Gunnar Lind Haase Svendsen nøje øje med udviklingen i de danske landdistrikter og yderområder. Og han ser to tendenser gøre sig gældende. 

– På den ene side er der i landdistrikterne en udbredt fornemmelse af, at man har mistet indflydelse i de nye kommuner.. På den anden side forsøger man at bevare indflydelsen ved at opruste organisatorisk, f.eks. ved at lokalsamfundene i en kommune danner en paraplyorganisation, der kan forhandle mere direkte med politikerne.

Evnen til at organisere sig i lokale netværk er karakteristisk for landbefolkningen, mener forskeren, der bl.a. har beskæftiget sig indgående med bøndernes selvorganisering i andelsbevægelsen. Svendsen ser det som et udtryk for, at landdistrikterne – stadig – er rige på det, han kalder “social kapital”.

Slår man op i teoribogen, defineres social kapital som “netværksbaserede samarbejds-relationer, der for den enkelte udgør en ressource på linje med f.eks. finansiel og human kapital”. På jævnt dansk betyder det, at fodboldklubben der skal bygge nyt klubhus, kan have stor fordel af at kende den lokale tømrer og murer.

Lokale netværk er dog ikke alene nok til at skabe udvikling i landdistrikterne, understreger Svendsen, der skelner mellem bindende, brobyggende og sammenbindende social kapital.

Bindende social kapital er sammenslutninger, hvor man har en tendens til at være sig selv nok, forklarer Svendsen og nævner de gamle skytteforeninger som eksempler på sådanne lukkede tryghedsnetværk.

Brobyggende social kapital er derimod åbne og inkluderende netværk. Det er f.eks. når det lokale landsbyråd afholder borgermøder, hvor alle har muligheden for at deltage. Endelig har vi den sammen-bindende social kapital. Det er f.eks. netværk, der forbinder netværket i et lokalsamfund med det politiske netværk, forklarer Svendsen og understreger den sammenbindende kapitals betydning.

-I forskningen kan vi tydeligt se, at lokal udvikling kræver, at der er en livline fra de lokale netværk og ind til politikerne, påpeger Svendsen.

– Man kan sige det på den måde, at udvikling kræver både glue and gear, altså både sammenhængs-kraft og udveksling. Der skal være sammenhængskraft i lokalsamfundet. Men der skal også være udveksling i form af et netværk, der forbinder lokalsamfundet med politikerne eller magthaverne.

Demokratisk legitimitet

Den aktuelle organisatoriske oprustning rejser dog også en række demokratiske problemstillinger.

– Det er jo ofte de samme midaldrende ildsjæle, der dukker op, når man indkalder til borgermøde. Der er altså en fare for, at de lokale netværk bliver et projekt for eliteildsjæle. Og det skaber et demokratisk legitimerings-problem. Har man nu et klart mandat fra lokalbefolkningen?, spørger Svendsen og sender spørgsmålet videre til kommunalpolitikerne.

Samarbejde med de mere eller mindre selvbestaltede lokale organisationer er nemlig en måde hvorpå politikerne kan sikre demokratisk nærhed og lokal opbakning til politiske beslutninger. 

 På den anden side kan politikerne vanskeligt tillade sig at føre realitetsforhandlinger med en partner, som har et tvivlsomt mandat.

–  Det er optimistisk at tro, at man kan opnå 100% demokratisk legitimitet. Demokratiproblemet vil altid være der, og det skal tænkes med i alt hvad man gør, påpeger Svendsen.

Ifølge Svendsen opstår demokrati-problemet bl.a. fordi den aktuelle selvorganiseringsbølge er udtryk for et fritidsfællesskab. I et fritidsfællesskab er man ikke i samme grad afhængige af hinanden, som man var det i f.eks andelsbevægelsens økonomiske fællesskab. Derfor bliver deltagelsen i fællesskabet et spørgsmål om tid og lyst. Af den grund mener Svendsen også, at det kan være nødvendigt med organisatorisk innovation for at sikre en større grad af deltagelse.

– Måske kunne man engagere flere i foreningsarbejdet, hvis man i vedtægterne gjorde det muligt at nedsætte midlertidige arbejdsudvalg. Så kan folk bidrage efter lyst og interesse. Og de behøver ikke vente til næste generalforsamling for at komme ud af det igen.

Hent hele dokumentet “Organiseret Samspil” som PDF Organiseret Samspil

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *